Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Italien er nu hele Europas problembarn

Italien er nu hele Europas problembarn

13. februar 2019
Gå til nyhedsoversigt

Mens alles øjne er rettet mod Storbritannien i disse uger, fik vi i sidste uge en påmindelse om, at der lurer en større risiko for europæisk økonomi i kulissen end Brexit. EU-Kommissionen nedjusterede sit vækstskøn for Italien med et helt procentpoint for 2019 og forventer nu en vækst på bare 0,2 pct. i år. Det kommer efter en sløj afslutning på 2018, hvor Italien med to kvartalers negativ vækst i træk var i teknisk recession, og en økonomi, der efter 10 år endnu ikke har genvundet det tabte fra finanskrisen. I sin prognose peger EU-Kommissionen blandt andet på, at den indenlandske efterspørgsel har været svag på det seneste. Særligt investeringerne lider under høje renter og usikkerhed omkring den italienske regerings økonomiske politik.

 EU-Kommissionens aktuelle prognose er en såkaldt foreløbig prognose, hvor de holder sig til skøn på BNP-vækst og inflation, men ikke på eksempelvis budgetunderskud og statsgæld. Men der er ingen tvivl om, at Italien får mere end svært ved at holde budgetunderskuddet på de 2,04 pct. af BNP, som de med nød og næppe fik forhandlet i land med EU-Kommissionen i december måned. Med en økonomisk vækst på bare 0,2 pct. står statsgælden til at vokse yderligere målt i pct. af BNP fra et allerede højt niveau på godt 130 pct. af BNP - mere end dobbelt så meget som foreskrevet i EU’s vækst- og stabilitetspagt. Dermed er der lagt i kakkelovnen til endnu en konfrontation mellem den populistiske italienske koalitionsregering og EU-Kommissionen.

Italien er EU’s tredjestørste økonomi, og derfor er det ikke bare italienerne, der har grund til at bekymre sig over den Italiens ringe økonomi. Går italiensk økonomi for alvor i dørken, giver det voldsomme dønninger i hele EU. Den store risiko er, at kombinationen af manglende økonomisk vækst og en uansvarlig regering får investorerne til at miste tilliden til den italienske stats evne til at betale af på den enorme statsgæld, og det sender renterne i vejret. Det giver tab hos de i forvejen skrøbelige italienske banker, der har en betydelig beholdning af italienske statsobligationer, og det vil få bankerne til at skrue ned for kreditgivningen.

Resultatet er endnu lavere økonomisk vækst, større udgifter i form af rentebetalinger for den italienske stat samt færre skatteindtægter. Dermed har vi det såkaldte ”doom-loop” mellem bankerne og staten, som vi så det under den europæiske gældskrise i 2012-13. Der er bare den afgørende forskel, at under gældskrisen var det Grækenland, der modtog den største hjælpepakke fra EU og IMF. Denne gang er det Italien hvis økonomi er næsten 10i gange større, og som har en statsgæld på 2.330 mia. EUR, hvilket gør en krise langt sværere at håndtere. Det vil kræve nytænkning fra både Den Europæiske Centralbank, EU og IMF og vil sætte eurosamarbejdet under massivt pres. Lad os håbe, at de italienske politikere viser sig mere ansvarlige, end man kan frygte.

Bragt i Børsen 13. Februar 2019

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening