Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Periskopet efterår/vinter 2019

Periskopet efterår/vinter 2019

25. november 2019
Gå til nyhedsoversigt

Er tågerne ved at lette?

De seneste signaler fra verdensøkonomien tyder på, at længere tids afmatning er ved at blive afløst af stabilisering. Derfor ser vi ingen umiddelbare tegn på, at recession er under opsejling, hverken i USA eller i Europa generelt.

De seneste signaler om en stabilisering kommer især fra de fremadrettede aktivitetsbarometre. Læg hertil en forventning om, at et no-deal Brexit kan undgås, ligesom der også kommer forsonende toner fra handelsforhandlingerne. Men specielt handelsforhandlingerne har det med at tage uforudsigelige vendinger, så derfor vil usikkerheden fortsat præge verdensøkonomien og medvirke til et generelt moderat væksttempo. 

Vi forventer, at BNP vil vokse omkring 1,2 % i eurozonen i år, men matte af til omkring 0,8% i 2020. I USA forventer vi en BNP-vækst i år på omkring 2,3%, aftagende til 1,5-2,0% i 2020.

Det moderate væksttempo ligger bag forventningen om, at inflationen forbliver lav både i USA og i eurozonen indtil videre. Lønmodtagerne er tilbageholdne i deres lønkrav, og virksomhedernes pricing power er ringe, især i eurozonen.

 Væksten i Danmark har i år også fået et hug ned, omend den fortsat er på et godkendt niveau. Samtidig er dampen gået af beskæftigelsestoget, som har braget frem siden 2013. Ser vi ind i 2020, er der udsigt til en stigning i BNP-væksten, hvor de danske forbrugere skaber rammerne for dansk vækst, men også investeringerne har pæne udsigter. Eksportvæksten, som ellers har haft et stærkt 2019, trækker sig tilbage i takt med nedgangen i den globale vækst.

Både Fed og ECB vurderes at holde deres ledende pengepolitiske rentesatser uændrede de næste 12 måneder, mens obligationsrenterne, målt med den 10-årige statsrente, kun forventes at ligge lidt højere om et år end i dag.

Her kan du læse Periskopet efterår/vinter 2019