Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Dansk økonomi: Et kort men dybt tilbageslag

Dansk økonomi: Et kort men dybt tilbageslag

24. august 2020
Gå til nyhedsoversigt

Hele verden er ramt af Coronakrisen, men herhjemme kan vi glæde os over, at flere elementer allerede peger den rigtige vej. Samet set forventer vi, at BNP vil falde med 3 procent for året som helhed, og stige med det samme allerede næste år. Vi forudser altså stadig et dybt men kort tilbageslag til dansk økonomi.

Ingen lande er undsluppet Coronakrisen, og i 2. kvartal faldt BNP herhjemme med historiske 7,4 procent. Ser vi udover landets grænser, så har USA og Tyskland oplevet fald på omkring 10 procent, mens Spanien og Storbritannien har set BNP-fald på over 18 procent i 2. kvartal. Mange af vores store samhandelspartnere er ramt, og vores bekymring er, at det kan fastholde vores eksport på et lavere niveau i en rum tid.

Dansk økonomi var op til krisen bundsolid uden store og væsentlige ubalancer, og de offentlige finanser meget sunde. Sidstnævnte betød, at man hurtigt og billigt kunne finansiere massive hjælpepakker til dansk økonomi. Heller ikke negligerbart, så har Danmark en mindre konjunkturfølsom eksport med fokus på medicin og vindmøller. Det bidrager samlet set til vores tro på, at krisen bliver kortvarig.

Nedlukningen af økonomien og frygten for smittespredning betød, at den økonomiske aktivitet faldt drastisk, som følge af nedlagt produktion og tilbageholdende forbrugere. Noget af det tabte forbrug er siden blev indhentet, og vi har været vidne til ketchupeffekter i blandt andet detail- og bilsalget. Der er dog langt fra alt forbruget der er indhentet, og ser vi fremad forventer vi, at privatforbruget skal finde et lavere niveau fremadrettet, som reaktion på den nye økonomiske virkelighed.

Også det danske erhvervsliv oplever bedre tider. Erhvervstilliden ramte en historisk bund i maj, men har efterfølgende vist bedre takter. Samme mønster gør sig gældende for den danske industriproduktion og eksport. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom erhvervslivets nøgletal viser bedring, er vi stadig markant under niveauet fra før Coronakrisen.

Det store slag til dansk økonomi har også ramt det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er indtil videre faldet med 74.000 personer, mens ledigheden er steget med noget, der minder om 50.000 - og det er sket på trods af lønkompensationsordningen, hvor mange tilmed har været sendt hjem fra arbejde med løn. Vi tror ikke, arbejdsmarkedet er færdigt med at tilpasse sig endnu. Der er stadigt mange danskere på lønkompensation, hvis fremtid er usikker, og virksomhederne skal den kommende tid tilpasse sig til en ny virkelighed med lavere efterspørgsel. Vi forventer, at ledigheden vil stige og beskæftigelse falde nogle måneder endnu.

Markante risici både herhjemme og i udlandet

Det voldsomme slag, Coronakrisen har bragt, betyder, at vi ser ind i en ny økonomisk virkelighed med lavere efterspørgsel både inden- og udenlandsk. Selvom vores hovedscenarie er et meget dybt men også kort tilbageslag, kommer vi ikke uden om, at der er en ikke uvæsentlig risiko for at recessionen bliver lang.

Vores top tre risikofaktorer er for det første, at privatforbruget kan ende med at stå i stampe, idet utrygge forbrugere kan ende med at holde igen. Hertil skulle feriepengene give et boost, men vi tvivler på, at udbetalingen opnår den ønskede effekt af flere årsager. Pengene kommer relativt sent i forløbet, hvilke tager noget af den ønskede effekt. Dertil skal man aktivt søge om udbetalingen, hvilket kan medføre, at mange simpelthen ikke får søgt om udbetalingen. Ydermere kan der være skattemæssige hensyn, som betyder, at det ikke kan, svarer sig for alle at få pengene udbetalt nu.

Vores anden risikofaktor er, at vores største samhandelspartnere hænger fast i et økonomisk lavvande, og at den danske eksport derved holder fast i det lavere niveau i længere tid. Vi har herhjemme en mindre konjunkturfølsom eksport med fokus på medicin og vindmøller, men en verdensøkonomi i recession har allerede ramt den danske eksport, og derved de omkring 850.000 danske arbejdspladser, der er relateret dertil.

Den tredje risikofaktor vi ser for dansk økonomi er, at tilbageslaget vil brede sig i økonomien. Tilbageslaget har ramt bredt, men indtil videre også ramt meget specifikke brancher ekstra hårdt som f.eks. hotel og restauration. Med de massive tilbageslag vi ser i ind- og udland, er der en risiko for, at krisen i højere grad vil brede sig til andre brancher.

Derudover har den seneste tid vist, at nye smittebølger hurtigt kan opstå, særligt når vi ser uden for landets grænser. Vi er i dag bedre rustet til en ny smittebølge, men virkeligheden kan hurtigt se anderledes ud, og alene frygten for smitte kan være en stopklods for økonomien.

Alt i alt er vi fortrøstningsfulde, og vi holder fast i vores oprindelige prognose; et dybt men kortvarigt tilbageslag til dansk økonomi, men med nogle tungtvejende risici for, at det hurtigt kan tippe den forkerte vej.