Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Bliver arbejdsmarkedet en stopklods for opsvinget?

Bliver arbejdsmarkedet en stopklods for opsvinget?

18. januar 2019
Gå til nyhedsoversigt

Er arbejdsmarkedet stramt eller stærkt? Det afhænger af øjnene, der ser. Målt på nogle indikatorer er arbejdsmarkedet næsten ligeså stramt som under højkonjunkturen i 2007, mens der stadig er plads til fremgang i beskæftigelsen målt på andre parametre.

Det er særligt virksomhedernes vurdering af manglen på arbejdskraft og antallet af ledige stillinger i forhold til mængden af ledige hænder, der ligger højt. Derimod peger andre indikatorer på, at der stadig er ledig kapacitet på arbejdsmarkedet: Det gælder særligt lønstigningstakten, der fortsat er lav, men også AKU-ledigheden, der er et bredere mål for mængden af ledige ressourcer.

Det er selvfølgelig frustrerende, når man ikke kommer i mål med at rekruttere ønskemedarbejderen til en ledig stilling. Men der er også positive sider: Omtrent halvdelen af de virksomheder, der i første omgang ikke får besat en ledig stilling, lykkes i sidste ende med at ansætte en medarbejder med en anden profil. Det åbner jobmuligheder for de ledige, som mange virksomheder for fem år siden ikke engang ville have overvejet at kalde til samtale. Det kan ses i statistikkerne: Fx er procentdelen af 20-64-årige i job over de seneste fem år steget mest for gruppen af udlændinge, der er kommet til landet med andet formål end erhverv.

Derudover kan et strammere arbejdsmarked også skubbe virksomhederne til at øge investeringerne for at løfte produktiviteten.

På mange parametre er udviklingen på arbejdsmarkedet de seneste år en jubelhistorie. Den lave ledighed skyldes ikke, at folk trækker sig fra arbejdsstyrken – tværtimod: Den er udløst af gode konjunkturer og stigende beskæftigelse. Arbejdsstyrken er steget siden 2013, og det skyldes i høj grad, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet – samt en tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Det har holdt ledigheden fra at falde til et uholdbart lavt niveau, som vi så det i 2008.

Også i de kommende år står arbejdsstyrken til at stige, i takt med at både efterlønsalderen og folkepensionsalderen gradvist hæves, og der kommer yderligere udenlandsk arbejdskraft til landet.

Derfor er min vurdering, at manglen på arbejdskraft ikke bliver en alvorlig stopklods for væksten i år. Dermed ikke sagt, at beskæftigelsen vil buldre derudaf i samme tempo de kommende år. Det taler både det lave ledighedsniveau og stigende lønpres imod. Det er ikke i sig selv et stort problem for dansk økonomi, men det vil tage toppen af væksten.

Faren er, at en mere udbredt mangel på arbejdskraft presser lønstigningerne så højt op, at det skader virksomhedernes konkurrenceevne og sætter indtjeningen under pres. Der er vi ikke i dag. Men det er en udvikling, der skal følges nøje. Tidligere opsving har vist, at lønningerne sjældent udvikler sig lineært og kan stige hurtigt. Det mest effektive instrument i sådan en situation er en stramning af finanspolitikken.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening