Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Skattelettelser øremærket til kvinder?

Skattelettelser øremærket til kvinder?

10. december 2018
Gå til nyhedsoversigt

Det er formentlig ikke gået læserne forbi, at vismændene i denne uge offentliggjorde deres efterårsrapport, der blandt andet indeholder et afsnit om skat og arbejdsudbud. Vismændene har i samarbejde med VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) foretaget en analyse af den såkaldte ”arbejdsudbudselasticitet” ved ændringer i skatten på arbejdsindkomst. Dvs. hvordan ændringer i skatten påvirker, hvor mange timer man vælger at arbejde.

Et interessant resultat, der også kan findes i andre tilsvarende analyser, er, at der er overraskende stor forskel på hvordan mænd og kvinder reagerer på en ændring i arbejdsindkomstbeskatningen. Hvis den reale timeløn efter skat stiger med 10 pct., så ville danske kvinder øge arbejdstiden med 36 minutter, mens mændene kun ville øge arbejdstiden med sølle 4 minutter. For mændene er der tale om en ”arbejdsudbudselasticitet”, der er så lille, at den ikke er signifikant forskellig fra nul. Sagt med andre ord, så kan effekten på arbejdsudbuddet af at sænke skatten for mænd reelt være nul.

Et kækt forslag til en skattereform ville derfor være at hæve topskattegrænsen for kvinder! Det er en relativ billig måde at øge arbejdsudbuddet på i forhold til fx en nedsættelse af bundskatten, og man ville få en langt større effekt for de samme penge, end hvis mændene også fik en højere topskattegrænse. Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet og vil aldrig være politisk gangbart, selvom jeg da gerne ville have lidt ekstra ind på kontoen hver måned. Eksemplet synes jeg til gengæld udstiller et problem, der findes i den virkelige verden: Der er en øget tendens til at ”retfærdiggøre” politiske forslag med, at det øger arbejdsudbuddet. Det tager fokus væk fra det politisk/ideologiske, fx ønsket om at færre skal betale topskat.

Et andet af vismændenes resultater er relevant her: Estimaterne på ”arbejdsudbudselasticiteten” er usikre, og det bør fremgå langt mere tydeligt, når politikerne fremlægger forslag, der blandt andet ”sælges” på at øge arbejdsudbuddet. Finansministeriet har for nylig lavet en oversigt over arbejdsudbudseffekterne af reformer gennemført siden 2006, og der er ikke mindre end 33 på listen. Der er ikke tvivl om, at velfærdsaftalen fra 2006 og aftalen om senere tilbagetrækning fra 2011 øger arbejdsstyrken de kommende år og er helt centrale for den øgede velstand, vi vil opleve i de kommende år. Men sagen er, at meget få af reformerne har en arbejdsudbudseffekt, der er stor nok til at det det giver mening at have med. Langt de fleste at de reformer, der er gennemført siden 2014, har så små arbejdsudbudseffekter, at det med de usikkerhedsmarginer, vismændene gør opmærksom på, er svært at bruge som et lødigt argument for de enkelte tiltag.

Så kære politiker, et juleønske herfra er at bruge mindre tid på at tale om små og usikre effekter på arbejdsudbuddet og mere tid på at tale om politiske ønsker.

Bragt i Børsen 7. december 2018