Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nationalbankens rolle til debat

Nationalbankens rolle til debat

6. juli 2018
Gå til nyhedsoversigt

Tillykke til Nationalbanken, der i denne uge fylder 200 år. Trods 200 år på bagen er bankens virke dog ikke mejslet i sten.

I søndags havde min gode økonom-kollega fornøjelsen af at være forbi Roskilde Festivalen for at debattere med to debattører, der havde det til fælles, at de gerne så Nationalbankens rolle omdefineret. Den ene så gerne, sat på spidsen, at Nationalbanken overtog rollen som almindelig bank. Alternativt et reservekrav på 100 pct. for bankerne, så de skal deponere 1 krone i Nationalbanken, hver gang der lånes 1 krone ud.

Tilhængere af ideen argumenterer, at det vil sikre et mere stabilt finansielt system, og at vi vil kunne undgå finansielle kriser. Det er dog langt fra klart, at det er tilfældet. Ser vi på finanskrisen var der tale om en kombination af flere ting: Urealistiske forventninger til boligprisstigninger, høj gældsætning hos husholdningerne og massive investeringer i uigennemskuelige finansielle produkter. Med andre ord, faktorer der har meget lidt at gøre med traditionelle udlån fra bankerne. Til gengæld vil det være et gigantisk pengepolitisk eksperiment med risiko for, at der sideløbende opbygges et gråt lånemarked, der kan være svært at regulere for myndighederne. Er målet at sikre den finansielle stabilitet, så er de seneste års strammere regulering af den finansielle sektor et bedre middel. Indtil videre er opbakningen til en ”statsbank” da heller ikke stor. I juni måned gik schweizerne for eksempel til stemmeurnerne for at stemme om det såkaldte ”Vollgeld”-forslag. Svaret var et rungende nej tak.

Den anden debattør var fortaler for kryptovalutaer. Skal et betalingsmiddel være levedygtigt, er der grundlæggende tre faktorer, der skal være på plads: Det skal kunne bruges til at sammenligne værdien på forskellige goder, det skal være et bredt accepteret betalingsmiddel - og det skal kunne anvendes til værdiopbevaring. Et afgørende fundament for alle tre er tillid - og her halter kryptovalutaerne. Men der er andre udfordringer: Værdien af fx en bitcoin flyver op og ned, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke er en centralbank til at styre pengemængden. Ændringer i udbud og efterspørgsel giver derfor store udsving i kursen. En anden udfordring er skalérbarheden. Blockchain-teknologien kræver en stor mængde computerkraft, hver gang en transaktion skal verificeres. I takt med at flere brugere kommer til, vil det blive svært at gennemføre transaktionerne inden for en rimelig tid. Bruger vi i stedet danske kroner til vores betalinger, har vi allerede velfungerende, stabile og meget hurtige betalingssystemer på plads.

Det er altid interessant at få udfordret sit syn på gamle institutioner, men mit bud er, at ingen af de ovennævnte bevægelser vil revolutionere centralbankernes rolle. Til gengæld kan vi glæde os over, at unge mennesker, der er kommet for at høre musik og feste, også giver sig tid til at høre på debatter af denne type. Endnu en gang stort tillykke til Nationalbanken - og rigtig god festival i Roskilde.

Bragt i Børsen 6. juli 2018.