Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Dansk eksport ligger fladt på trods af global vækst

Dansk eksport ligger fladt på trods af global vækst

16. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Den globale vækst buldrer derudaf, og det plejer at smitte af på de danske virksomheder. Derfor kan det undre, at dansk eksport stort set har stået stille igennem 2017. I denne uge fik vi så friske tal for vareeksporten i årets første måned, og det er ikke opmuntrende læsning. Efter stilstand i 2017 faldt eksporten af varer med 0,3 pct. i januar og er samlet faldet med 0,8 pct. fra november til januar i forhold til de tre foregående måneder.

Det er primært eksporten til EU, der halter – og særligt eksporten til Tyskland og Storbritannien. Sløj eksport til Storbritannien er ikke så overraskende, men økonomien boomer i vores største eksportmarked Tyskland og det burde smitte mere af på eksporten herhjemme. Til gengæld går det fremad med vareeksporten uden for EU, særligt eksporten til USA.

Eksporten er vigtig for dansk vækst og vi har en tendens til at undervurdere dens betydning. Det skyldes, at vi ofte ser på nettoeksporten, dvs. eksport fratrukket import. Men en stor del af vores import bruges ikke i eksporten, men indgår i det private forbrug og i investeringerne. Tager man højde for det, så har eksporten været den største bidragsyder til væksten herhjemme i årene efter finanskrisen og frem til 2015.

Det er svært at finde en god forklaring på den haltende eksport det seneste års tid. Trods en stærk krone er de danske virksomhedernes konkurrenceevne god, hvilket skyldes et forbedret bytteforhold og en lønudvikling på linje med vores udenlandske konkurrenter. Vi er da også grundlæggende optimistiske og tror på fremgang for dansk eksport i år. Men fortsat svage eksporttal vækker en smule bekymring.

Og så er der elefanten i glasbutikken: Trump og risikoen for en handelskrig. Indtil videre er der tale om relativt små udspil fra USA og tilsvarende små modsvar fra EU. Men det er ikke nogen garanti for, at der ikke kommer mere alvorlige tiltag hen ad vejen. De seneste meldinger går på, at Trump nu har øjnene rettet mod importtold på kinesiske varer – et træk der formentlig vil blive gengældt fra Kina og øger risikoen for en eskalering af handelskrigen.

Der er dog håb. Et af Trumps argumenter for at indføre handelsrestriktioner er, at det vil skabe ”jobs, jobs, jobs” – altså at det vil løfte beskæftigelsen i USA.

Stort set alle økonomer vil skrive under på, at det ikke bliver tilfældet. Den primære effekt af en højere importtold er dyrere amerikanske varer. Det giver i sig selv et lavere privatforbrug og dermed lavere vækst og færre ”jobs”.

Det betyder også højere priser på de eksportvarer, hvor der anvendes importerede varer i produktionen. Det går ud over konkurrenceevnen og amerikansk eksport og betyder i sidste ende færre ”jobs” til amerikanerne. Det taler for, at handelshindringerne i sidste ende bliver moderate, og at vi undgår omfattende modsvar fra EU og Kina. Lad os krydse fingre for det og satse på, at 2018 bliver året hvor de danske virksomheder for alvor får del i en voksende global efterspørgsel.

Bragt i Børsen 16. marts 2018