Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
10 år efter krak er ikke alle fri af skyggen

10 år efter krak er ikke alle fri af skyggen

30. august 2018
Gå til nyhedsoversigt

Den 15. september er det 10 år siden, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede, og finanskrisen for alvor eskalerede. Jeg var på det tidspunkt økonom i Danske Bank med ansvar for amerikansk økonomi og pengepolitik. Dagen står tydeligt i min hukommelse: Stemningen var rystet, vi kunne næsten ikke tro det. Var man virkelig villig til at lade en så stor finansiel spiller gå ned med de chokbølger, det ville sprede ud i det finansielle system? Svaret var ja, og reaktionen kom prompte: Tilliden mellem de finansielle institutioner dalede til nulpunktet, og ingen havde lyst til at låne til hinanden af frygt for, at man aldrig så pengene igen. Bankernes rolle som kreditskabere var under pres, og det ramte både virksomheder og husholdninger bredt i samfundet.

Et væld af særlige lånemuligheder og hjælpeinstrumenter blev introduceret i de følgende måneder med det formål at øge likviditeten i markedet og sikre virksomheder og forbrugere adgang til kredit. Jeg husker nogle meget lange arbejdsdage og tidlige morgener for at få styr på initiativerne. Senere fulgte de programmer, der i dag går under den fælles betegnelse QE, hvor centralbanken køber obligationer i markedet. Mindst ligeså vigtig var bankernes rekapitalisering. Kongressen i USA allokerede i 2008 700 mia. dollars til krisehjælp, der blandt andet blev brugt til statslige indskud af kapital i bankerne. Derefter fulgte Præsident Obamas massive finanspolitiske lempelse i starten af 2009. I den periode var det slående, hvor stille der var på den anden side af bordet, hvor økonomen med ansvar for Euroområdet og ECB sad. Nok udvidede ECB adgangen til likviditet gennem deres markedsoperationer, men hjælpen til kreditmarkederne og rekapitaliseringen af bankerne var langt mere træg.

Og det fører os tilbage til nutiden, hvor nuværende Fed-chef Powell på weekendens ”Jackson Hole” konference kunne gøre status over amerikansk økonomi. Trods politiske kriser og handelskrig går det godt: Ledigheden er lav, løninflationen er for opadgående, væksten er høj og aktiemarkedet slår igen rekord.

Mens finanskrisen helt ser ud til at have sluppet sit greb i USA, hænger Euroområdet fortsat fast i negative renter og overkapacitet i økonomien. Efter min vurdering kan Euroområdets lange vej ud af krisen i høj grad tilskrives den mere tilbagelænede håndtering af finanskrisen, særligt den manglende evne til at tage fat om nældens rod i form af dårlige lån i bankerne.

Med til historien hører også, at republikanerne i Kongressen var imod stort set samtlige tiltag under finanskrisen: Lige fra Feds aggressive respons til statens kapitalindskud i bankerne og Obamas finanspolitiske lempelser. Derfor klinger det også ekstra hult i ørerne, når Trump i dag kritiserer Fed for at hæve renten. Indtil videre lader Powell sig heldigvis ikke påvirke af tweets fra sin øverste chef – bliv endelig ved med det.  

Bragt i Børsen 30. august 2018