Stigning i industriens produktion

Men der er stadig mere markante billeder af en mere dyster fremtid.

Danske virksomheder smider en del af pessimismen fra sig - men der er endnu langt til optimisme og glade dage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg med 2,6% i august. Sammenlignet med ved årsskiftet er in­du­stri­pro­duk­tio­nen 13% højere. Dermed er produktionen tilbage på sporet, og faldet i juli var foreløbig en enlig svale. I juli faldt in­du­stri­pro­duk­tio­nen med 3,2%.

Industrien har i år slået den ene pro­duk­tions­re­kord efter den anden, men der er stadig mere markante billeder af en mere dyster fremtid. Højere pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, mangel på materialer og arbejdskraft og sidst men ikke mindst en kraftigt øget usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine har leveret og leverer stadig massiv modvind til industrien. Det afspejles også på in­du­stri­til­li­den, som er faldet til det laveste i omtrent to år. Det er især for­vent­nin­ger­ne til produktionen, som trækker ned.

Det er fortsat mærkbare udfordringer for industrien. Den seneste måling over manglen på materialer viser, at 51% af virksomhederne ser manglen på materialer som en pro­duk­tions­be­græns­ning. Hertil melder om hver tredje virksomhed om mangel på arbejdskraft. Tallene er dog et par måneder gamle, og vi forventer, at de er blevet lidt mildere, men ikke forsvundet, når der inden længe kommer nye tal. Samtidig er usikkerheden om fremtiden høj med risiko for den globale økonomi og dermed også ringere muligheder for industrien til at kunne afsætte deres varer.

I 2022 som helhed er produktionen øget i 9 ud af 12 brancher gennem året. Den største fremgang er med længder i me­di­ci­nal­sek­to­ren med næsten 40% i år, som er dansk industris guldkalv, men flere øvrige brancher følger også fint trop, herunder maskin- og mø­be­lin­du­stri­en.

Relaterede artikler