Overnatningsrekord på danske hoteller i juli

Hotellerne oplever et sandt besøgsboom, hvor den ene rekord afløser den anden.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Biden kommer til at slås med senatet

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli var 2,48 mio. overnatninger på de danske hoteller. Det er ny rekord for en juli måned. Faktisk har ho­te­lover­nat­nin­ger­ne slået månedsrekord i et halvt år i træk, og det betyder, at der aldrig har været så mange ho­te­lover­nat­nin­ger før i årets første syv måneder, som der har været i 2022. Indtil videre lyder antallet af ho­te­lover­nat­nin­ger på 10,24 mio. for årets første syv måneder, hvilket er 5,2% flere end ved forrige top i 2019.

Hotellerne oplever et sandt besøgsboom, hvor den ene rekord afløser den anden. Hotellerne har været særligt hårdt ramt af manglende udenlandske gæster, men med deres tilbagevenden og danskernes fortsatte tørst efter ho­te­lover­nat­nin­ger, så giver det re­kordtil­stan­de. Der er dog ingen rose uden torne for 2 ud af 3 hoteller melder om mangel på arbejdskraft, og det har unægteligt holdt yderligere om­sæt­nings­vækst i kort snor.

Mange brancher melder om mangel på arbejdskraft, hvilket også gælder blandt landets hoteller. 2 ud af 3 hoteller melder, at de har pro­duk­tions­be­græns­nin­ger som følge af mangel på arbejdskraft i den seneste rundspørge fra august. Det er markant højere, end vi så før krisen på det her tidspunkt af året. Så på trods af rekordmange overnatninger, så har hotellerne altså også udfordringer hen over højsæsonen.

I dagens tal kan vi også se antallet af overnatninger på campingpladser, feriecentre og vandrerhjem. I juli var der 4.145.000 overnatninger på cam­ping­plad­ser­ne, 820.000 på feriecentrene og 346.000 på van­drer­hjem­me­ne. For vandrerhjem er der også tale om re­kor­d­over­nat­nin­ger for en juli måned, mens der for de resterende dog stadig er tale om et højt niveau.

Relaterede artikler