Nationalbanken hæver renten

Dagens renteforhøjelse slukker lyset for de negative renter.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
ECB fastholder renten – holder døren pivåben for fortsat lave renter for danske boligejere

Nationalbanken hæver renten med 0,75 procentpoint. Det er den største enkeltstående ren­te­for­hø­jel­se fra Nationalbanken siden 1998. Dermed lyder ind­skuds­be­vis­ren­ten hos Nationalbanken nu på 0,65%. Dagens ren­te­for­hø­jel­sen kommer i forlængelse af en ren­te­for­hø­jel­se på 0,50 procentpoint i juli.

Dagens ren­te­for­hø­jel­se slukker lyset for de negative renter. Nationalbanken slukker endda med et brag og hæver renten med det kraftigste i næsten 25 år. Vi kommer til at se endnu flere ren­te­for­hø­jel­ser den kommende tid. Inflationen er tårnhøj, og den skal tæmmes med højere renter. Den europæiske centralbank kommer til at svinge taktstokken, og Nationalbanken følger med.

Ren­te­for­hø­jel­sen fra Nationalbanken er lige efter bogen. Det er et direkte resultat af ren­te­for­hø­jel­sen fra den europæiske centralbank, ECB, tidligere på dagen. Her hævede man renten med tilsvarende 0,75 procentpoint. Den danske Nationalbank går i fodsporene på ECB for at forsvare kronens kurs som følge af fast­kur­spo­li­tik­ken. Derfor er en primær opgave hos Nationalbanken at skygge ren­te­be­slut­nin­ger­ne i ECB for at holde kronen tæt på pariteten.

Det er udsigt til flere ren­te­for­hø­jel­ser hos Nationalbanken den kommende tid. Mens renten nu lyder på 0,65%, så kan den komme op i nærheden af 2% alene i løbet af det næste halve års tid. Fortsætter den nuværende stærke kronekurs, forventer vi imidlertid, at Nationalbanken på et senere tidspunkt hæver renten en anelse mindre end ECB. Det ændrer dog ikke på billedet af, at der er betragtelige ren­testig­nin­ger i vente både hos Nationalbanken og ECB.

Ren­testig­nin­ger­ne kommer i forlængelse af den højeste inflation i omtrent 40 år. Kampen for at bekæmpe den høje inflation er sat ind, og det mærker mange danskere meget direkte. Især boligejere med variabel rente på boliglånet er udsat overfor ren­te­for­hø­jel­ser­ne. På de variabelt forrentede boliglån forsvandt de negative renter allerede før sommeren, og renterne er fortsat op efter sommeren. For boligejere med korteste rentebinding er der lige nu udsigt til at skulle betale omkring 4.000 mere i ydelse over det næste halve år, når deres rente fastsættes næste gang ved årsskiftet.

Relaterede artikler