Kommentar til Finanslovsforslag og Økonomisk Redegørelse

Regeringen er netop kommet med deres forslag til en kommende Finanslov. Fi­nans­lo­vs­for­sla­get er i sin fremtoning koncentreret om den høje inflation. Blandt andet vil man reservere en pulje på 2 mia. kr. til inflationen. Pengene er ikke øremærket specifikt, men tiltænkt de mest udsatte grupper overfor den høje inflation.

Vi er gået fra corona-finanslov til inflations-finanslov. Danmark har de seneste år været optaget af nogle helt ekstremt store emner, som alle danskernes hverdag har været indhyllet af. Også på de økonomiske tangenter spiller det en hovedrolle, og det bærer fremlæggelsen af det nye fi­nans­lo­vs­for­slag tydeligt præg af.

Finansloven er i sin helhed stram forstået på den måde, at den vil trække tempo ud af dansk økonomi med en negativ finanseffekt. Selvom der lige nu er tale om, at farten i økonomien allerede er på vej ned, så er det fornuftigt med en strammere finanspolitik. Dansk økonomi kører i øjeblikket over egen ydeevne, og her virker en stramning af fi­nans­po­li­tik­ken som en ventil til at lukke noget luft ud. Samtidig risikerer man at puste til den i forvejen høje inflation, hvis man omvendt havde lempet fi­nans­po­li­tik­ken for at afbøde et potentielt kommende slag til økonomien - og det er altså ikke tilfældet. Den helt store opgave med at få inflationen under kontrol ligger dog hos cen­tral­ban­ker­ne med pen­gepo­li­tik­ken, og her er man i fuld gang med en lang stribe af ren­te­for­hø­jel­ser.

Selvom der afsættes midler af til at yde in­f­la­tions­hjælp, som isoleret set kan skubbe til inflationen, så er det dels finansieret, dels fokuseret omkring de grupper i samfundet med det største behov. Derfor er in­f­la­tion­s­til­ta­get ikke katastrofalt for netop inflationen. Det ville for alvor blive farligt, hvis man ufinansieret lempede fi­nans­po­li­tik­ken ved simpelthen at kompensere alle danskere for den høje inflation og de høje energipriser. Det er dog langtfra tilfældet.

Samtidig offentliggør Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et ny prognose for dansk økonomi. Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et offentliggør i deres nye prognose, at dansk økonomi vil vokse med 2,8% i 2022.

På facaden er det jo en flot vækst, som Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et præsenterer i deres nye prognose, men bag facaden er den alt andet end flot. En stor del skyldes nemlig det overhæng, som 2021 leverede ind i året. De knap 3% i vækst i år betyder tværtimod reelt, at den økonomiske vækst kommer til at være stort set ikke eksisterende i år. Der er samtidig risiko for, at det kan gå fra slemt til værre og sende økonomien i bakgear, når vi ser det i lyset af den stribe af udfordringer, som har tårnet sig op for dansk økonomi i år.

Den danske økonomi står overfor en svær tid, og udfordringer kommer fra flere kanter. Pri­vat­for­bru­get er udfordret og faldet gennem de seneste tre kvartaler. For­bru­ger­til­li­den er historisk lav, efter prisstigninger udhuler danskernes købekraft. Samtidig står en ellers flot eksport i Danmark overfor en tumultarisk tid, hvis den europæiske økonomi får økonomiske slag. Og så kan in­ve­ste­rin­ger­ne også blive ramt som følge af den høje usikkerhed for fremtiden. Vi går imidlertid ind i den svære tid på et hammerstærkt udgangspunkt for økonomien. Beskæftigelsen er rekordhøj, husholdninger er økonomisk robuste og så har vi sunde offentlige finanser, som dagens of­fent­lig­gø­rel­se fra Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et også bærer præg af. Til næste år forventer Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et en vækst på 0,8%.