Industriens produktion steg i februar

Den stærke begyndelse på 2022 kommer desuden i forlængelse af et flot 2021.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg 1,0% i februar. In­du­stri­pro­duk­tio­nen voksede også i januar, og produktionen slår ny rekord med dagens tal. Medicin står for en stor del af den danske industri, men også uden medicin steg produktionen med 1,1%. In­du­stri­pro­duk­tio­nen var i februar 12% højere end for et år siden. Sammenlignet med februar 2020, som definerer tiden lige inden coronakrisen, så ligger industriens produktion ligeledes 12% højere i dag.

Industrien er kommet utrolig godt fra start i år, og det er virkelig solide overordnede tal, som præsenteres her. Den stærke begyndelse på 2022 kommer desuden i forlængelse af et flot 2021. Det betyder, at in­du­stri­pro­duk­tio­nen slog ny rekord i februar.

Med til historien hører dog, at fremgangen i februar kun er drevet af få underbrancher. Alene 3 ud af 12 brancher øgede produktionen, hvor særligt møbler går frem og hiver det samlede pro­duk­tions­frem­gang i plus for februar. Produktionen kan imidlertid svinge en del fra måned til måned, og ser vi over de seneste tre måneder som helhed, så er produktionen steget i 9 ud af 12 underbrancher.

Der er dog også potentielle modvinde til industrien i Danmark. De aktuelt solide tal fra den danske industri bliver fulgt med flere risici, vi forventer ikke, at det seneste års fremgang kommer til at blive gentaget over det kommende år. I en længere periode har in­du­stri­virk­som­he­der­ne meldt om mærkbar mangel på arbejdskraft og materialer. Ledigheden i Danmark er på sit laveste siden 2008, hvilket lægger et pres på ar­bejds­mar­ke­det. Samtidig har en globale høje økonomiske fart i vejen ud af coronakrisen påvirket for­sy­nings­kæ­der­ne. Det betyder, at 42% af virksomhederne i industrien i dag melder om mangel på arbejdskraft, mens 43% melder om mangel på materialer og udstyr. Samtidig har en ny risiko meldt sig med Ruslands invasion af Ukraine.

Samlet for 2021 var in­du­stri­pro­duk­tio­nen 9% højere end i 2020. Sammenlignet med 2019 løftede industrien produktionen med 5%.

Relaterede artikler