Færre virksomheder venter nu at hæve priserne

Der er tegn på en vending mod færre prisstigninger, selvom niveauet stadig er højt.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Den lave inflation fortsætter – og det sparer danskerne penge!

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er færre virksomheder, der forventer at hæve priserne. Der er tale om en frisk rundspørge og dermed et højaktuelt billede på pris­si­tu­a­tio­nen for danskerne. Virksomhederne er blevet spurgt fra slutningen af juli og frem til begyndelsen af sidste uge.

I detailhandlen forventer 48% af virksomhederne at hæve priserne over de kommende tre måneder. Det er den laveste andel i 6 måneder. Ser vi alene på dag­lig­va­re­hand­len, så er andelen nu på 67%. Det er også den laveste andel i 6 måneder. I industrien er det 30%, som venter at hæve priserne de kommende tre måneder. Det er den laveste andel i 13 måneder. I byggeriet og i ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne er det henholdsvis 9% og 14%. For de fleste erhverv er der tale om en vending mod færre virksomheder, der venter prisstigninger.

Dagens tal er et signal til os danskere om, at vi kan forvente at se et lavere tempo for de brede prisstigninger i fremtiden. Enormt mange virksomheder har allerede hævet priserne i år, men vi begynder nu at se andelen tippe over mod, at færre virksomheder vil hæve priserne i den nære fremtid. Dermed ikke sagt, at priserne vil falde, men blot at de ikke vil stige så meget som tidligere. Det luner i en tid, hvor danskerne oplever de kraftigste prisstigninger i næsten 40 år.

Det er suverænt i dag­lig­va­re­hand­len, at der er tegn på en vending mod færre prisstigninger, selvom niveauet stadig må betragtes som højt. Vendingen skyldes, at der i den seneste tid har der været en opblødning i de globale fødevarepriser, som i juli oplevede det kraftigste månedlige fald i næsten 14 år. Det sker blandt andet som følge af, at der igen bliver sejlet korn ud af Ukraine. Når niveauet fortsat ligger højt, så hænger det sammen med, at det tager nogen tid fra, at en råvare falder i pris til at prisen falder på den endelige vare i butikkerne. Hertil har dag­lig­va­re­bu­tik­ker­nes oplevet stigninger i andre driftsom­kost­nin­ger. Siden midten af august har vi i Danmark oplevet rekordhøje elpriser, og det gør det dyrere for butikkerne at holde lyset og kølediskede tændte.

De danske for­bru­ger­pri­ser steg i juli med det højeste siden 1983. Pris­stig­nin­ger­ne er ikke længere primært drevet af energi, som det var tilfældet tidligere. Med den nuværende inflation tæt på 9% skal en gennemsnitlig børnefamilie i dag bruge over 3.000 kr. ekstra hver måned for at opretholde det samme forbrug som for et år siden. Og det er altså helt og alene stigende priser, og ikke fordi man får mere for pengene. Det er et alvorligt indhug i en families hus­hold­nings­bud­get.

En del af baggrunden for de højere salgspriser hos virksomhederne er, at omkostningerne er skudt i vejret. Pro­du­cent­pri­ser­ne er steget med hele 35% i forhold til for et år siden. Det er især de højere energi- og råvarepriser, som er med til at gøre det dyrere at være virksomhed. Og en del af den regning bliver sendt videre til de danske forbrugere. Det er netop det, som dagens tal er et meget klart vidnesbyrd på.

Relaterede artikler