Danskernes arbejdstid i fremgang

Det skyldes især, at beskæftigelsen er skudt i vejret herhjemme.

Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der i alt blev arbejdet 1.059 mio. timer i 3. kvartal. Det er 4,5 mio. flere timer end i 2. kvartal. Det er en fremgang på 0,4%. Set over det seneste år er arbejdstiden steget med 30,6 mio. timer svarende til 3%. Fremgangen i arbejdstiden betyder også, at antallet af arbejdstimer endnu en gang slår rekord. Statistikken går tilbage til 2008.

Der er også kommet tal for den samlede lønsum, som også udviste fremgang i 3. kvartal. I forhold til 2. kvartal steg lønsummen med 0,9%. Over det seneste år er lønsummen steget med 6,3%.

Den samlede lønsum og præsterede arbejdstid slog rekord endnu en gang i 3. kvartal. Det skyldes især, at beskæftigelsen er skudt i vejret herhjemme, hvor mere end 200.000 er kommet i arbejde de seneste 20 måneder. Samtidig befinder ledigheden sig på et niveau, som vi skal tilbage til 2008 for at finde lavere, mens lønningerne også peger opad. Det medvirker samlet set til at trække både arbejdstid og lønsum op.

De flotte tal for arbejdstid og lønsum skal vi huske at glæde os over i en tid, hvor modvinden er tiltagende i økonomien. De kan dog ikke stå alene, og andre nøgletal peger mod en økonomi, som er på vej ind i en periode med langsommere fart. For­bru­ger­pri­ser­ne er på sit højeste i næsten 40 år, og betyder, at reallønnen er banket tilbage med omkring 5% siden sidste år. For­bru­ger­til­li­den er sendt i helt i kulkælderen, renterne er braget i vejret og boligmarkedet er sendt på markant tilbagegang. Hertil kommer usikkerheden fra krigen i Ukraine.

Den højere arbejdstid i 3. kvartal var både drevet af det offentlige og private arbejdsmarked, mens fremgangen i den samlede lønsum var drevet af det private arbejdsmarked.

Relaterede artikler