Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Danskerne fremstår robuste med bankindlån på over 1 billion kr.

Danskerne fremstår robuste med bankindlån på over 1 billion kr.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne har over 1 billion kr. stående på helt almindelige bankkonti ved udgangen af marts – helt præcist 1.049 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. i forhold til februar. Dermed ligger indlånet lidt over det høje niveau, som vi har set siden december.

Med bankindlån på mere end 1.000 mia. kr. i marts fremstår danskerne samlet set yderst robuste. Bankindlånet har siden sidste forsommer ligget omkring dette niveau, hvor en række faktorer trækker i hver sin retning. På den ene side trækker øget privatforbrug og den negative indlånsrente på almindelige bankkonti ned i de samlede bankindlån, men det modsvares af, at danskerne økonomisk set står rigtigt stærkt, hvor rekord mange er kommet i arbejde. Dertil har de stigende boligpriser gennem 2021 og ind i 2022 også haft en ikke uvæsentlig betydning.

Danskernes velpolstrede bankkonti giver et solidt udgangspunkt for privatforbruget og gør danskerne robuste overfor den nye modvind, der er kommet til dansk økonomi i kraft af stigende renter og energipriser. Energipriserne er efter Ruslands invasion af Ukraine og Vestens modsvar med sanktioner skudt yderligere i vejret og har nået et niveau, hvor det kan mærkes på de fleste danskeres pengepung. Samtidig er der udsigt til mere bredspektrede prisstigninger for danskerne. Det er således blevet dyrere at være dansker, og det kan betyde, vi i foråret vil se danskerne bruge af deres indestående på bankkontiene, også selvom de måske begynder at udvise mere mådehold med forbruget.

Ser vi på bankindlånet i forhold til antallet af danskere over 18 år, har danskerne i gennemsnit 222.500 kr. stående på helt almindelige bankkonti i marts. Det er 15.500 kr. mere end før coronakrisen startede.

Mange danskere vil ikke nødvendigvis kunne genkende sig selv i de 222.500 kr., da bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne. Det er et fåtal af danskerne, som er med til at bringe niveauet for det samlede bankindlån så højt op, men det ændrer ikke ved, at flertallet af danskerne er med til at angive udviklingen i bankindlånet, når flertallet på samme tidspunkt fx får udbetalt overskydende skat eller samtidigt ændre forbrugsmønster pga. stigende coronasmitte og -restriktioner i samfundet.