Beskæftigelsen slår ny rekord

Beskæftigelsen stormer frem med 47.000.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sidste uge bød på højeste antal jobopslag under coronakrisen - ledigheden peger igen ned men faldet bremset op

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at løn­mod­ta­ger­be­skæf­ti­gel­sen steg 6.699 i juni, når der tages højde for sæson. Det betyder, at der er 2.963.000 lønmodtagere i arbejde i Danmark, hvilket er ny rekord. Beskæftigelsen er steget uafbrudt i 17 måneder nu, hvor den samlet er gået frem med næsten 200.000 personer. Et svimlende tal!

Wow, det her er vildt spektakulært. Beskæftigelsen stormer frem med 47.000 flere personer i arbejde alene i år. Det er helt vildt i en tid, som allerede har budt på markant coronasmitte i vinters, den højeste inflation i næsten 40 år og usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine. Det her er en decideret kraft­præ­sta­tion fra beskæftigelsen.

De ekstremt flotte tal for beskæftigelsen skal vi glæde os over i en tid, hvor modvinden har bygget sig markant op for økonomien. Men de kan desværre ikke stå alene, og andre nøgletal peger på en dansk økonomi, der er gået ned i tempo. Ledigheden er på sit laveste siden 2008, men er så småt begyndt at stige. For­bru­ger­til­li­den har ramt en historisk bund, og er­hverv­stil­li­den er ligeledes dalet. Og samtidig har BNP-væksten sine svaghedstegn, hvor dansk økonomi har stået tæt på stille set på den foreløbige del af 2022 som helhed.

Vi forventer ikke, at beskæftigelsen fortsætter samme fremgang i den sidste del af året. Stil­lings­op­sla­ge­ne bøjer af, hvor der i juli blev der slået knap 24.000 nye stillinger op. Det er i runde tal 10.000 færre end måneden før. Tager vi højde for sæson er det femte måned i træk, at antallet af stil­lings­op­slag falder. Niveauet er dog fortsat højt, og peger på potentialet for fortsat be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang, men tempoet er tydeligt aftagende. I den første halvdel af 2022 er beskæftigelsen steget med næsten 8.000 personer i gennemsnit om måneden, og det kommer ikke til at gentage sig i den sidste halvdel af året.

Relaterede artikler