Regeringen øger forventningerne til boligmarkedet - Boligejerne har udsigt til 304.000 kr. i øget friværdi
Udsigt til mere i friværdi.
Regeringens nyeste boligprisprognose viser, at regeringen forventer, at boligpriserne i år vil stige med 11,2 procent efterfulgt af 3,1 procent næste år. Regeringen opjusterer derved sin prognose fra april, og får regeringen ret har den typiske boligejer udsigt til 304.000 kr. mere i friværdi.
Med sin nyeste prognose opjusterer regeringen sin prognose fra sidste måned. I april forventede regeringen, at boligpriserne ville stige med 10,4 procent i 2021 efterfulgt af 2,3 procent i 2022.
Får Regeringen ret i sin prognose, så vil et typisk dansk parcelhus på 140 kvadratmeter, som i 2020 kostede 2.072.000 kr., bliver 232.000 kr. dyrere i år, og 71.000 kr. dyrere næste år. Samlet set vil boligejeren altså kunne se frem til en værdistigning på 304.000 kr. over perioden.
Når regeringen forventer en boligprisstigning i år på 11,2 procent, så betyder det, at regeringen forventer, at boligpriserne i gennemsnit vil være 11,2 procent højere i 2021 end i 2022. Da boligmarkedet er buldret ind i 2021 med en voldsom fart, så vil uændrede boligpriserne herfra medføre boligprisstigninger på 10,3 procent, hvis man regner på boligsidens tal med regeringens metode. Derved vidner regeringens prognose om at en stor del af prisstigningen allerede er sket, men at man tror på et boligmarked i fortsat fremgang, dog i et lavere tempo.
Vi er også optimistiske omkring udsigterne, og også lidt mere end regeringen. Vi ser boligpriserne stige med 2,5 procent resten af året – så priserne i december vil være 9,5 procent højere end december sidste år. Næste år forventer vi boligprisstigninger på 3 procent. Boligmarkedet vil derved fortsat være i fremgang, men i et væsentligt mere afdæmpet tempo end det vi har set indtil nu. En vigtig forudsætning i vores prognose er dog, at boligudbuddet vil stige den kommende tid, og tage luft ud af markedet.
Det går rigtig stærkt på boligmarkedet i øjeblikket, og det går også for stærkt. De nyeste tal fra boligsiden viser, at boligpriserne ligger 14,3 procent højere end samme tid sidste år. Prisstigningerne betyder også, at priserne i og omkring de store byer er kommet op i et leje hvor færre vil og kan være med. Ser vi på landet som helhed er priserne dog ikke kommet ude af trit den økonomiske virkelighed, men afspejler flere år med faldende renter og stigende indkomster. Fremadrettet er der dog ikke den samme plads, som tidligere, til prisstigninger. Vi forventer, at boligmarkedet finder et lavere gear i år. Det vil dog være afgørende, at vi ser en stigning i boligudbuddet, hvis prisstigningstakten skal aftage.
Relaterede artikler
Beskæftigelsen sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter rekordstimen. Der er allerede næsten 10.000 flere i arbejde i 2024 alene.
Forbrugertilliden rokker sig ikke
Det er glædeligt, at forbrugertilliden har rettet sig mærkbart, men den er stadig i det negative territorium.
Virksomheder oplever mangel på efterspørgsel
Erhvervstilliden ligger ganske stabilt. Men det er alligevel en noget rodet præsentation af virksomhederne, når man dykker videre ned i tallene.
Stort set uændret ledighed
Det kommer efter 16 måneders uafbrudt stigning på samlet 10.000 flere ledige.
Lavere producentpriser
Det er små fald, men det er en verden til forskel fra halvandet års tid siden, hvor producentpriserne steg.
Stillingsopslagene stiger
Det seneste halve år er stillingsopslagene vokset i fem ud af de seks måneder og er i perioden gået frem med næsten 20%.
Færre konkurser i første kvartal
Vi håber og tror derfor, at antallet af konkurser kommer til at være lavere i år, end de var i 2023.
Fald i ledigheden
De nye tal peger på, at ledigheden falder for første gang i halvandet år.
