Regeringen nedjusterer vækstforventningerne for i år

Regeringen har netop fremlagt en ny prognose for dansk økonomi, hvor de forventer en vækst på 2,1 procent i år og 3,8 procent næste år. Regeringen er derved blevet mere pessimistiske på den danske økonomis vegne.

Tilbage i december da regeringen fremlagde et bud på væksten lød for­vent­nin­ger­ne på 2,8 procent i 2021 og 3,1 procent i 2022. Da vækst­for­vent­nin­ger­ne er øget til næste år, betyder det, at dansk økonomi ender samme sted med de to prognoser.

Vi forventer også, at væksten i år ender på 2,1 procent i år og ser en vækst på 3,5 procent i 2022. Det er dog en prognose der leveres med en stor grad af ydmyghed, da vi endnu ikke ved hvordan første kvartal er gået. Vi forventer er tilbageslag på omkring 1,5 procent i første kvartal, men anerkender at nøgletallene har været virkelig stærke, hvorfor der er potentiale for et mindre tilbageslag.

Den seneste tid har budt på en perlerække af stærke nøgletal. Ledigheden er faldende, beskæftigelsen stigende, detailsalget har slået rekord, for­bru­ger­til­li­den er stigende, og både in­du­stri­pro­duk­tion og eksporten viser gode takter. Der umådeligt svært at være pessimistisk i øjeblikket.

Dansk økonomi er kommet bedre igennem krisen end man frygtede. Det skyldes blandet andet hjælpepakker til erhvervslivet samt udbetalingen af de indefrosne feriepenge, der har været med til at stimulere det danske forbrug. Coronakrisen har også været en meget atypisk krise, hvor særligt ser­vi­ce­sek­to­ren har været hårdt ramt.

2,1 procents vækst lyder ikke af meget, men det er en prognose der dækker over en dårlig start på året, efterfulgt af en bragende vækst. Det er vores forventning at væksten de næste par kvartaler vil være den højeste i 15 år, hvis vi ser bort fra 3. kvartal sidste år. Genåbningen vil sætte fut under økonomien, da danskerne længe ikke har haft mulighed for at bruge penge som de plejede. Det har betydet at forbrugerne har opbygget en forbrugssult som skal slukkes de kommende kvartaler.

De danske statsfinanser er grundlæggende sunde

Underskuddet på de offentlige finanser blev langt mindre end frygtet. Tilbage i maj regnede regeringen med et underskud på 160 mia. der er i dag nedjusteret til 27 mia. for 2020. Underskuddet har medført en stigning i ØMU-gælden på 8,9 procentpoint til 42,2 procent, men den forventes allerede nedbragt til 40,7 procent i år.

De danske statsfinanser har klaret sig godt igennem 2020, og det skyldes blandt andet, at det økonomiske tilbageslag har været relativt mildt herhjemme. Derfor har indtægterne været højere og udgifterne lavere end initialt forventet. Dertil fik statskassen en hjælpende hånd fra ekstra skat­te­ind­tæg­ter fra indefrosne feriemidler samt ting­lys­nings­af­gif­ter.

Dertil er dele af hjælpepakkerne lavet som lån, hvorfor staten får pengene igen på et senere tidspunkt. Den danske gæld har taget et nøk op, men vi er ikke bekymret, da stigningen var nødvendig for, at få dansk økonomi sikker gennem krisen.

I år forventer regeringen et underskud på 3,3 procent på den strukturelle saldo. I 2020 var underskuddet på 1,1 procent. Det relativt store underskud kommer af en række en­gangs­ud­gif­ter samt forlængelse af hjælpepaller, og allerede fra 2022 vil det offentlige underskud bevæge sig mod balance.

Dansk økonomi er ikke ude af coronakrisen endnu, men vi går ind i en god tid, hvor genåbning og vac­ci­neud­rul­ning betyder, at vi vender tilbage til en normal hverdag, hvilket vil være godt for den danske vækst og de danske statsfinanser.