Nationalbanken i største forsvar af kronen i mere end et år

Nationalbanken har netop offentliggjort tal for, at banken intervenerede i va­luta­mar­ke­der­ne for 22,2 mia. kr. i maj. Det er det største in­ter­ven­tions­om­fang siden marts sidste år og fjerde måned i træk, at Nationalbanken intervenerer. I de foregående måneder lød det på 2,2 mia., 17 mia. og 0,4 mia. kr. i april, marts og februar. Dermed løber det samlede in­ter­ven­tions­om­fang foreløbig op i 41,8 mia. kr. i år. Og Nationalbanken er næppe færdig.

In­ter­ven­tio­ner­ne kommer på baggrund af en mærkbart styrket krone overfor euroen, hvor Nationalbanken sælger kroner og køber udenlandsk valuta for at svække kronen. Kronen handles aktuelt i 743,63 overfor euroen, som er det stærkeste niveau siden 2017.

Kronen ligger til den markant styrkede side, og der har den ligget rimelig nagelfast i efterhånden fem måneder nu. Det er derfor ikke overraskende, at Nationalbanken er kommet op af stolen med interventioner gennem de seneste fire måneder og altså nu med det største forsvar i mere end et år. Det har holdt kro­ne­styr­kel­sen i skak, men ikke formået at få den tilbage mod pariteten. Vi ser først og fremmest in­ter­ven­tio­ner­ne fortsætte, men det er ikke usandsynligt, at Nationalbanken kan hive en selvstændig ren­te­ned­sæt­tel­se op af hatten. En selvstændig ren­te­ned­sæt­tel­se er kommet tættere på med det relativt høje in­ter­ven­tions­om­fang i maj, men det er ikke vores hovedscenarie endnu.

Paritetskursen overfor euroen er 746,038, og der har kronen ikke befundet sig i et år. Sidste år krydsede den pariteten, efter kronen havde ligget til den svækkede side i en rum tid. Det fik for et år siden Nationalbanken til at intervenere og købe kroner for knap 65 mia. kr. samt hæve renten fra -0,75% til -0,60% for få kronen på ret køl og tilbage mod pariteten. Sidenhen er kronen så styrket, og derfor taler vi nu om det omvendte scenarie med salg af kroner og en potentiel ren­te­ned­sæt­tel­se. For nylig er renten hævet til -0,50%, men det skyldes en tilpasning af de pengepolitiske instrumenter, hvor foliorenten blev sat ned fra 0% til -0,50%, mens ind­skuds­be­vis­ren­ten blev sat op fra -0,60% til -0,50%.