Lidt højere inflation i januar

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen var 0,6 procent i januar, sammenlignet med samme tid sidste år. Inflationen i januar var derved lidt højere end i december, hvor inflationen var 0,5 procent, og også højere end sidste års gennemsnit på 0,4 procent. Tallene er dog mere usikre end normalt som følge af nedlukningen. Inflationen holdes i januar oppe af højere tobaksafgifter samt husleje, mens ho­te­lover­nat­nin­ger og benzin trækker ned i forhold til sidste år.

Med januar tallene er der også kommet et nyt vægtgrundlagt for for­bru­ger­pri­ser­ne. I det nye vægtgrundlagt tæller f.eks. fødevare mere mens varegrupper som transport, Kultur og fritid samt restauration og hotel tæller mindre. Det skyldes at for­bru­ger­pri­ser­nes vægtindeks baserer sig på et estimeret forbrug i 2020, hvor forbruget har været markant anderledes end normalt som følge af nedlukningen.

Med en inflation på 0,6 procent har en typisk børnefamilie skule bruge 2.650 kr. mere for at købe de samme vare og tjenester som for et år siden. Familien kan dog glæde sig over, at lønningerne igennem 2020 har ligget ca. 2,5 procent, hvorfor de dyrere vare ikke burde slå bunden ud af budgettet.

Normalt ville inflationen ligge omkring 2 procent, da centralbanker ofte opererer ud fra en in­f­la­tions­mål­sæt­ning på 2 procent. Vi skal dog helt tilbage til 2012 for at have set inflationen tæt på målsætningen. Havde inflationen været 2 procent ville det have givet familien 9.100 kr. flere udgifter, og derved har familien brugt 6.450 kr. mindre end hvis inflationen havde været 2 procent.

Hvornår inflationen så igen bliver to procent, er svært at spå om. Der er I øjeblikket mange modsatrettede effekter på spil i in­f­la­tions­dyna­mi­k­ken. Ledigheden er i dag markant højere end inden coronakrisen, og det vil normalt medføre en lavere inflation, da flere arbejdsløse vil medføre lavere lønstigninger, og det vil i sidste ende resultere i lavere inflation. På den anden side står der i dag mange virksomheder med en tabt indtjening, og det kan give nogle virksomheder et incitament til at hæve priserne fremadrettet, når efterspørgslen igen er til det. Det vil altså være en potentiel kilde til højere inflation. Dertil ser vi i øjeblikket stigende priser på råvare, som for eksempel olie, og det ligger et opadgående pres på virk­som­he­der­nes omkostninger, hvilket normalt betyder højere inflation. Samtidigt hjælper centralbanker over hele verden i øjeblikket økonomierne med lave renter og massive op­købspro­gram­mer, som også burde hæve inflationen.

Vi forventer en stigende inflation, men ikke nok til at få os i nærheden af centralbankens 2 procents målsætning. Vi forventer også fortsat stigende lønninger i omegnen af 2 procent, hvor ek­straud­gif­ter­ne heller bør vælte børnefamiliens budget, omend man må forlade sig på en mindre re­al­løns­frem­gang end tidligere.