Jobmarkedet tordner videre - juli sætter månedsrekord i nye stillingsopslag

De senere fem måneder har antallet af stillingsopslag været enormt højt.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største antal nye ledige i 3 måneder - men mange afmeldinger holder ledighedskøen nogenlunde i skak

Friske tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 27.263 nye stillinger op i juli. Det er det højeste nogensinde registeret for en juli måned i statistikken, som går tilbage til 2004. Til sammenligning var den hidtidige julirekord på blot 21.000 nye stillinger, som stammer tilbage fra 2007.

I dag er også offentliggjort stil­lings­op­slag for juni, som ikke blev opdateret henover sommeren. Her viser de nyeste tal, at der blev slået hele 36.925 nye stillinger op, hvilket er det højeste nogensinde i hvilken som helst måned. Og med tanke på, at dagens statistik dækker over 210 forudgående måneder, så er det noget af en bedrift.

Jobmarkedet tordner derudaf. Dagens tal med adskillige rekorder levner absolut ingen tvivl om, at farten er høj, og det har den været i flere måneder. Det er naturligvis positivt, at økonomien er kommet sig så hurtigt, og beskæftigelsen i dag er højere end før krisen, men bagsiden af medaljen er, at flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. Den høje efterspørgsel efter arbejdskraft ser ikke ud til at have aftaget synderligt meget henover sommeren. Vi er nu forbi den største acceleration i forbindelse med genåbningen, og samtidig vil der blive frigivet noget arbejdskraft i takt med, at flere vaccineres, og pandemien slipper grebet. Men om det får ar­bejds­mar­ke­det tilbage mod mere normal gænge, det kan jeg godt have min tvivl omkring. Det bliver nogle virkelig interessante måneders ar­bejds­mar­kedstal, som vi går i møde.

De seneste fem måneder har antallet af stil­lings­op­slag været enormt højt. I gennemsnit er der slået 33.100 nye stillinger op om måneden gennem de senest fem måneder. Til sammenligning bød 2020 i samme periode på 19.000 nye stillinger om måneden. Og i 2019, som tegner tiden før coronakrisen, var der i gennemsnit 22.500 nye stillinger om måneden.

De seneste fem måneder har samtidig slået den ene månedsrekord efter den anden. Således bød marts på det højeste nogensinde på en marts måned, april det højeste i en april måned og så fremdeles. Før marts havde vi aldrig tidligere været vidne til en måned med over 30.000 stil­lings­op­slag, og det har vi været vidne ti li fire ud af de seneste fem måneder nu.

Der er i dag også offentliggjort tal for antallet af åbne stillinger, som i juli lød på 54.589. Det er et fald i forhold til måneden før, men det er ikke usædvanligt at antallet falder i juli. Næsten 55.000 fortsat ledige stillinger indikerer et fortsat stort tryk på ar­bejds­mar­ke­det og ar­bejds­kraft­s­ef­ter­spørgs­len. Rekorden blev slået i juni med 67.000.

Den massive efterspørgsel efter arbejdskraft betyder, at manglen på arbejdskraft er tiltagende. I juli påpegede 40% af virksomhederne indenfor bygge og anlæg mangel på arbejdskraft. Skruer vi tiden tilbage til begyndelsen af coronakrisen, så var det blot 11%. Ser vi på ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne, så er det i dag 27% mod 6% for godt et år siden. De seneste tal fra industrien er, at 36% melder om mangel på arbejdskraft. Den tiltagende mangel på arbejdskraft risikerer at true den næste fase på vejen ud af coronakrisen. Det er dog endnu på risikolisten, og de kommende måneders tal fra ar­bejds­mar­ke­det bliver ekstra interessante at følge.

Relaterede artikler