Industriproduktionen steg 5,9% i november
Industriproduktionen steg med 5,9% i november. Læs mere og hold dig opdateret på udviklingen i dansk økonomi i Markedsnyt »
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske industriproduktion stegt med 5,9% i november. Med til den historie hører, at industriproduktionen faldt med 5,4% måneden inden. Set over de seneste tre måneder, så har produktionsniveauet i den danske industri blot været 2,6% lavere sammenlignet med produktionen inden krisen for alvor tog fat sidste forår.
Industriproduktionen kan imidlertid svinge meget fra måned til måned, og en stor del af de store udsving skal tilskrives medicinalproduktionen. Medicin stå for en stor andel af industrien og har for vane at svinge voldsomt, hvilket også var tilfældet i november med en stigning på 24% ovenpå et dyk i oktober på 22%.
Ser vi bort fra medicinalproduktionen, så steg den danske industriproduktion med 1,7% i november. Det betyder, at industriproduktionen ekskl. medicin nu er steget i fem ud af de seneste seks måneder. Det giver det resultat, at produktionen i november var omkring 1% højere, end før coronakkrisen ramte. Da produktionen var hårdest ramt i maj, lå den godt 9% under niveauet fra før krisen.
Det går faktisk ganske godt i den danske industri, hvor store dele allerede har formået at slå produktionsniveauerne fra før krisen. Nyere tal viser desuden, at industritilliden steg i december til sit højeste i halvandet år, og industrien er i sin helhed gået mere ram forbi 2. bølgen i coronakrisen. Den høje og stigende industritillid kommer både på baggrund af en øget ordrebeholdning samt de bedste produktionsforventninger, vi endnu har set under coronakrisen. I øjeblikket bidrager vaccineudrulningen til en generel optimisme for fremtiden i en aktuelt svær tid, og dagens tal fra industrien lander bestemt på et godt sted for selvsamme optimisme.
Det er ikke alene i Danmark, at industrien iser fornuftige takter i forbindelse med 2. bølgen og det økonomiske dobbeltdyk her i coronakrisen. Den høje smitte og det markante restriktionsniveau bider i højere grad serviceerhvervene, hvorfor det økonomiske slag aktuelt er to-delt. Det skal vi i bund og grund glæde os over, da et alternativt scenarie med en hårdt ramt industri sammen med serviceerhvervene ville bide endnu hårdere på økonomien. Det så vi blandt andet i foråret, hvor både industri- og serviceproduktionen i tandem faldt mærkbart.
Relaterede artikler
Beskæftigelsen sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter rekordstimen. Der er allerede næsten 10.000 flere i arbejde i 2024 alene.
Forbrugertilliden rokker sig ikke
Det er glædeligt, at forbrugertilliden har rettet sig mærkbart, men den er stadig i det negative territorium.
Virksomheder oplever mangel på efterspørgsel
Erhvervstilliden ligger ganske stabilt. Men det er alligevel en noget rodet præsentation af virksomhederne, når man dykker videre ned i tallene.
Stort set uændret ledighed
Det kommer efter 16 måneders uafbrudt stigning på samlet 10.000 flere ledige.
Lavere producentpriser
Det er små fald, men det er en verden til forskel fra halvandet års tid siden, hvor producentpriserne steg.
Stillingsopslagene stiger
Det seneste halve år er stillingsopslagene vokset i fem ud af de seks måneder og er i perioden gået frem med næsten 20%.
Færre konkurser i første kvartal
Vi håber og tror derfor, at antallet af konkurser kommer til at være lavere i år, end de var i 2023.
Fald i ledigheden
De nye tal peger på, at ledigheden falder for første gang i halvandet år.
