Industriens produktion steg i juli

Den danske industriproduktion steg med 3,2% i juli.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg med 3,2% i juli. Fraregner vi me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen steg in­du­stri­pro­duk­tio­nen med 1,0%. Baggrunden for at se på industrien uden medicin er, at me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen står for store månedlige udsving og har en stor vægt i indekset, hvilket kan sløre billedet for den generelle udvikling i den resterende del af dansk industri.

Holder vi fokus på industrien uden medicin, så er in­du­stri­pro­duk­tio­nen tæt på at slå ny rekord med de her tal. Produktionen er generelt løftet den seneste tid, og ser vi på de seneste tre måneder, så har produktionen ekskl. medicin været 2,8% højere i forhold til de forudgående tre måneder. Og tager vi medicin med i ligningen, så er der tale om et lille løft på 0,8%.

Industrien viser bomstærke takter, og produktionen har de seneste tre måneder ligget på et rekordhøje niveauer. Industrien ramte pro­duk­tions­bun­den under coronakrisen for noget nær et år siden, men er sidenhen braget frem med 16%. En imponerende og glædelig fremgang, men som omvendt aktuelt betyder, at industrien står i en situation, hvor mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft fylder mere og mere i den daglige produktion.

De va­re­pro­du­ce­ren­de erhverv har som helhed været mindre omfattet af nedlukning og er generelt mindre kon­tak­tin­ten­si­ve, og samtidig er der ligefrem skruet op for efterspørgslen her. Generelt har de va­re­pro­du­ce­ren­de erhverv været langt mindre ramte af krisen, og det ser vi tydeligt afspejlet i in­du­stri­pro­duk­tio­nen, som ligger på rekordhøje niveauer.

I juli gik produktionen frem i 6 ud af 12 underbrancher, hvor især medicin og ma­ski­nin­du­stri­en, som trækker frem. Også hvis vi ser over de seneste tre måneder sammenlignet med de foregående tre, så er produktionen steget i 6 ud af 12 brancher. Set over den seneste tre-måneders periode, så er det særligt ma­ski­nin­du­stri­en, som har drevet in­du­stri­pro­duk­tio­nen frem og op.

Bagsiden af den imponerende in­du­stri­pro­duk­tion er, at flere in­du­stri­virk­som­he­der melder om pro­duk­tions­be­græns­nin­ger fra mangel på udstyr, materialer og arbejdskraft. Samlet set melder 6 ud af 10 in­du­stri­virk­som­he­der om begrænsninger. De seneste tal viser, at 40% af virksomhederne oplever mangel på materialer, udstyr og lokaler, mens 36% melder om mangel på arbejdskraft. Dermed peger meget på, at de største udfordring for industrien i den kommende tid ikke er mangel på efterspørgsel, men derimod mangler i forbindelse med produktionen til at imødekomme den høje efterspørgsel.

Relaterede artikler