Industriens produktion faldt i februar

Dagens øv-tal ændrer ikke ved, at industrien generelt er kommet yderst fornuftigt gennem krisen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ingen spor af coronakrisen i konkurser - men lettelsens suk er alt for tidligt at drage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion faldt med 1,0% i februar. Dermed falder in­du­stri­pro­duk­tio­nen for første gang siden oktober. Til trods for faldet i februar, så er produktionen fortsat mere end 10% højere sammenlignet med bunden i den første del af coronakrisen. Med andre ord er industrien kommet ganske stærkt igen. De seneste tre måneder har produktionen været 4,6% højere sammenlignet med de foregående tre måneder. I begyndelsen af krisen sidste år faldt produktionen med 9%.

Dagens øv-tal ændrer ikke ved, at industrien generelt er kommet yderst fornuftigt gennem krisen. Produktionen er tæt på at være tilbage på niveau fra før krisen, in­du­stri­til­li­den er høj, for­vent­nin­ger­ne stærke og tilmed er en tiltagende del af in­du­stri­virk­som­he­der­ne begyndt at melde om mangel på arbejdskraft. Industrien er med til at holde temperaturen oppe i dele af økonomien, og det ændrer dagens tal med pro­duk­tions­fald ikke en tøddel på.

Det går fornuftigt i nogle af de grene af industrien, som i forvejen fylder godt til i den danske industri. Det er særligt med fokus på medicin og møbler som tilsammen udgør en tredjedel af den danske in­du­stri­pro­duk­tion. Den modsatte vej er det gået for tekstil- og læ­de­rin­du­stri­en, kemisk industri, metal samt trans­port­mid­ler, hvor man i dag er væsentligt under niveauet før krisen. Men kategorierne udgør tilsammen mindre end en femtedel af den danske in­du­stri­pro­duk­tion.

Industrien har det overordnet set godt. Tilliden hos in­du­stri­virk­som­he­der­ne er i dag et godt stykke over niveauet fra før krisen. Or­dre­be­hold­ning er aktuelt den højeste i halvandet år, og hertil er for­vent­nin­ger­ne til produktionen i øjeblikket den stærkeste i mere end to år. Vi skal glæde os over, at industrien er gået relativt set mildt gennem krisen. Vi står nu overfor en tid, hvor de mere kolde dele af økonomien åbner op igen, og her vil blandt andet den varmere in­du­stri­tem­pe­ra­tur smitte af og hæve temperaturen for de erhverv, der har allermest brug for det over den kommende tid. Og her er der i høj grad tale om ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne.

Relaterede artikler