Industrien lægger 2021 ud med stigning i produktionen

Det er hamrende imponerende tal, som der strømmer ud fra den danske industri.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Industrien undveg markant tilbageslag i april

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg med 2,0% i januar. Det er tredje måned i træk med stigning, og det betyder, at der nu produceres mere i den danske industri end før coronakrisen. Således var januars produktion 2,2% højere sammenlignet med tiden lige inden krisen. Rent faktisk kan det kun tælles på én hånd det antal gange, som in­du­stri­pro­duk­tio­nen har ligget højere end det, som januar 2021 bød på. Kort sagt imponerende.

In­du­stri­pro­duk­tio­nen er imidlertid udsat for store udsving fra måned til måned. Men selvom vi ser bredere med seneste tre måneder i forhold til tre måneder op til coronakrisens udbrud, så er konklusionen den samme. Ved det regnestykke ligger produktionen nu 1,4% højere end før krisene. Det ofte store udsving skyldes me­di­ci­nal­bran­chen, som både svinger meget og ar oplevet pæne stigninger. Tager man medicin ud af ligningen, så er der fortsat tale om en in­du­stri­pro­duk­tion, som over et 3-måneders blik ligger på niveau og ligefrem yderst marginalt højere.

Det er hamrende imponerende tal, som der strømmer ud fra den danske industri. På det overordnede plan ligner det, at industrien dårligt nok ænser, at der overhovedet har været krise. Det er dog en sandhed med modifikationer, da in­du­stri­pro­duk­tio­nen er meget forskellig mellem brancherne. Den imponerende stigning i produktionen er især drevet af me­di­ci­na­lin­du­stri­en. Også maskiner, hvor vind­møl­le­pro­duk­tio­nen er at finde, og mø­be­lin­du­stri­en viser pæne takter. Omvendt er det gået i me­ta­lin­du­stri­en, som ligger mærkbart lavere, så det er altså ikke alle, der kan nikke genkendende til den overordnede betragtning om en dansk industri i storform.

Me­di­ci­nal­pro­duk­tio­nen faldt godt nok i januar med 6,2%, men trækker generelt nogle gevaldige stigninger for den danske industri. I december og november steg den med 15% og 36%, og ser vi på de seneste tre måneder i forhold til de tre måneder før krisen, så er me­di­ci­na­lin­du­stri­en steget med knap 6%. Med dens høje vægt i den danske industri, så er det suverænt den største bidragsyder til den generelt højere in­du­stri­pro­duk­tion i Danmark i forhold til inden coronakrisen.

Ma­ski­nin­du­stri­en oplever også i dag en højere produktion. Den steg i januar med 8,9% og ligger over det seneste tre måneder 2,2% højere end før krisen. Også produktionen af møbler bidrager positiv og steg med næsten 18% i januar og har de seneste tre måneder haft en niveau, som er 7,1% højere end før krisen. I den anden ende af skalaen finder vi blandt andet me­ta­lin­du­stri­en, som de seneste tre måneder har ligget knap 8% lavere sammenlignet med før krisen.

Industrien har det overordnet godt, hvor også industriens erhvervstillid viser god tegn, hvor er­hverv­stil­li­den i dag højere end før krisen. Det er vel at mærke heller ikke i in­du­stri­dan­mark, at coronakrisen har ramt hårdest, men derimod i ser­vi­ce­er­hver­ve­ne. Og vi skal i høj grad glæde os over, at industrien er gået så relativt set mildt gennem krisen. Når servicedelen af økonomien igen kan blomstre, når genåbningen kommer til deres tur, så industriens stærke forudsætninger bidrage til at hive den mest udsatte del af økonomien med op. Havde vi i stedet stået i en krise, hvor industrien var hoppet i tandemspring nedad sammen med ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne, så var økonomien meget mere ilde stedet. Det er nu engang ikke det, som er tilfældet, hvilket dagens tal sætter en tyk streg under.

Relaterede artikler