Forbrugertilliden ligger stille

Forbrugertilliden er så godt som uændret for tredje måned i træk.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Manglende inflation luner i budgettet hos familierne

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den stiger en anelse i juli til 2,6 fra 2,3. Det er en til­nær­mel­ses­vis negligerbar stigning, og der er i højere grad tale om, at for­bru­ger­til­li­den ligger stille. I april lød den på 2,8 og der er derved tale om, at for­bru­ger­til­li­den er så godt som uændret for tredje måned i træk. Inden krisen ramte, lød for­bru­ger­til­li­den på omkring 4, men var nede og runde -11,9 i begyndelsen af coronakrisen.

Med den udvikling, som der er i dansk økonomi i øjeblikket, så er det lidt overraskende, at for­bru­ger­til­li­den ikke løfter sig mere. Vi er i øjeblikket vidne til, at nøgletallene brager frem for dansk økonomi, men forbrugerne er altså mere mådeholdne med humøret. 

Der er dog intet alarmerende i det, og det ændrer ikke ved, at forbrugerne stadig bærer på en nøglerolle i den aktuelle genopretning med ophobede midler på kontoen og generelt yderst fornuftige forudsætninger for forbruget. Forbrugerne står rigtig stærke, og vi skal samtidig huske på, at for­bru­ger­til­li­den har stabiliseret sig tæt på niveauet fra før krisen, selvom den har ligget stille i tre måneder nu. De danske forbrugere har en hovedrolle for dansk økonomi i vejen ud af krisen. , når vi skal bevæge os videre ud af krisen. Forbrugerne er velpolstrede, og tal for blandt andet detailhandlen viser, at de har været købelystne i forbindelse med genåbningen.

Forbrugerne har løftet stemningen for, hvordan de vurderer Danmarks økonomi sammenlignet med for et år siden. Og det er med god grund, da dansk økonomi bevæger sig i stærk fart i øjeblikket. Omvendt trækker forbrugernes fremtidssyn ned. Og det er både på deres egen privatøkonomi samt Danmarks økonomi, når de ser et år frem. Dansk økonomi flyver højt lige nu, og ka­pa­ci­tets­be­græns­nin­ger, som mangel på arbejdskraft, er med rekordtid blevet et tema. Vi er gået fra at tale om afmatning til en buldrende genopretning med tiltagende mangel på ressourcer. Derfor er det ikke så overraskende, at forbrugernes syn på fremtiden daler en anelse.

Relaterede artikler