Forbrugerpriserne er steget 1,6% på et år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske for­bru­ger­pri­ser var 1,6% højere i juli sammenlignet med samme måned året før. Det er lidt lavere end i maj og juni, som bød på en inflation på 1,7%, men samtidig en fastholdelse af den generelt højere stigningstakt, som aktuelt ligger på sit højeste siden 2012. Vi skal ikke længere tilbage end til årsskiftet for at finde en væsentligt lavere inflation på blot 0,5%.

Stigningen i priserne er især påvirket af prisstigninger på varer. I juli 2021 var prisstigningen på varer 2,4% i forhold året før. Stigningen skyldes dog i høj grad højere priser på tobak og brændstof, mens også elektricitet trækker op. På tjenester er den årlige prisstigning på blot 1,0%. 

For­bru­ger­pri­ser­ne tegner et billede af, at det er blevet lidt dyrere at være dansker. I kroner betyder den aktuelle stigning i priserne for en børnefamilie, at familien i dag skal bruge 7.400 kr. mere for at købe de samme varer og tjenester i forhold til for et år siden. En del af det kommer dog fra højere tobak- og benzinpriser, som langtfra alle er forbrugere af. Så hvis man ikke er ryger eller kører i fossilbil, så er man foreløbig blevet forskånet for en mærkbar del af pris­stig­nin­ger­ne. 

Vi forventer dog, at flere og flere danskere vil komme til at mærke, at priserne peger opad over den kommende tid. Virksomhederne oplever om­kost­nings­pres fra mangel på materialer og stigende fragtpriser i forlængelse af de flaskehalse, der er skabt på globalt plan under genopretningen. Virksomhederne kan i sidste ende blive nødt til at vælte en del af det om­kost­nings­pres over på forbrugerne, som kan opleve et løft i for­bru­ger­pri­ser­ne. Med andre ord kan vi komme til at se en bredere del af forbruget bidrage til inflationen. Samtidig ser vi også en økonomi i markant fremgang, som i sig selv vil give anledning til øget prispres.

En del af en potentielt højere stigningstakt i for­bru­ger­pri­ser­ne i den kommende tid kommer i form af de højere råvarepriser, flaskehalse og stigende fragtrater, og det er et globalt fænomen i øjeblikket. Det risikerer at sende prisindekset op bredere set, men det er samtidig en effekt, som vil ebbe ud, medmindre råvarepriser og fragtrater fortsætter himmelflugten. Og det forventer vi ikke.

Det næste op­mærk­som­heds­punkt for inflationen kan gå hen og blive løninflation, selvom det ikke er noget, som vi ser endnu. Ledigheden er raslet ned og nærmer sig med hastige skridt le­dig­heds­ni­veau­et fra før krisen og den strukturelle ledighed. Samtidig melder et tiltagende antal virksomheder om mangel på arbejdskraft. Fortsætter ledigheden farten mod bunden, så kan det sætte pres på løn- og in­f­la­tions­tak­ten i dansk økonomi, om end det ikke er noget, som vi ser endnu.

Indenfor både bygge og anlæg og serviceerhverv er andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft stigende, og langt højere end tidligere under coronakrisen. Situationen skaber en risiko for løninflation, der kan drive virk­som­he­der­nes omkostninger op, som vil betyde en række af konsekvenser, herunder prisstigninger.