Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Fastforrentede lån steget næsten 100 mia. kr. på et enkelt år

Fastforrentede lån steget næsten 100 mia. kr. på et enkelt år

1. juni 2021
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at de danske boligejere i dag har realkreditlån for 1.564 mia. kr., hvilket er godt 64 mia. mere end for et år siden.

Bag det seneste år stigning ligger der en diametral modsætning mellem lån med fast rente og lån med variabel rente. Lån med fast rente er i perioden steget med 98,5 mia. kr., mens lån med variabel rente omvendt er faldet med mere end 34 mia. kr. Udlånsstigningen på boligmarkedet er således helt og alene drevet af de fastforrentede lån.

De fastforrentede lån fortsætter med at tordne frem i de danske boliger, hvor det er enormt populært at binde renten. Den større rentesikkerhed er med til at øge robustheden på et boligmarked, der i øjeblikket bevæger sig for stærkt. Der er visse dele af boligmarkedet, der aktuelt kalder på en grad af bekymring, men bekymringen kommer på ingen måde fra lånefronten, hvor der bliver gået med livrem og seler.

Vandringen mod rentesikkerhed har stået på over en lang periode. I dag står de fastforrentede lån for knap 55% af boligejernes lån mod godt 50% for et år siden. Andelen bundede omkring 30% for knap 10 år siden. Afdragsfrihed vinder omvendt en anelse popularitet hos boligejerne og udgør nu 45% af boligejernes lån mod 44% for et år siden. Stigningen er dog i den helt spæde ende.

Den generelle lånestigning på 64 mia. kr. svarer til en årlig stigning på 4,3%, hvilket er i den yderst moderate ende. I et historisk perspektiv er lånevæksten relativt afdæmpet og tæt på niveauet gennem de foregående år. Sammenligner vi med tiden op mod finanskrisen, ligger lånehastigheden milevidt fra. Dengang voksede lånene i de danske boliger med mere end 10% om året gennem en længere periode. Udlånsvæksten toppede på plussiden af 14% i 2006.

Det seneste års stigning i boliglånene ser ved første øjekast ud som nogle astronomiske beløb, men ser vi på dem relativt til øvrige dele af økonomien, så er det ganske afdæmpet. Boligejerne holder sig som helhed i ro på lånefronten. Der er ikke meget, der tyder på, at de danske boligejere som helhed kaster sig over de øgede friværdier, som de seneste år prisstigninger har leveret til dem.

Boligejerne fremstår generelt yderst robuste. Tvangsauktionerne ramte i 2020 det laveste i 12 år og det lave omfang er fortsat ind i det nye år. Det samme gælder for restancerne, som er den del af ydelsen på lånene, boligejerne ikke betaler, og her viser boligejernes den stærkeste betalingsevne siden 2008. Gældskvoten, som beskriver danskernes gæld i forhold til indkomsterne, er desuden faldet betragteligt siden toppen i 2009, og ligger aktuelt omkring det laveste niveau i 16 år.