Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Erhvervstilliden steg i december

Erhvervstilliden steg i december

6. januar 2021
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske erhvervstillid steg i december med 8,3 point til 96,5 mod 88,2 i november. En imponerende stigning i erhvervstilliden i en tid, hvor smitten steg og nye restriktioner indført. Humøret i de danske virksomheder viser en ekstremt stor modstandsdygtighed i en svær tid. Tiden er lige nu hård, men der er lys for enden af tunnelen, hvilket vaccinerne i høj grad er med til at hjælpe på vej. En stor del af stigningen i erhvervstilliden i december kommer da også på baggrund af forventningerne, fremfor den nuværende produktion.

Dagens tal bidrager til optimisme, selvom de er forældede, og vi må forlade os på, at erhvervstilliden igen kan pege ned. Dagens tal er indsamlet i perioden fra slutningen af november og frem til den 21. december, så en stor del af svarene er fra før, restriktionerne inden jul blev indført. Vi forventer derfor er fald i januartilliden med den øgede smitte og mærkbare løft i restriktionerne, samtidig med usikkerheden har taget et skridt op. Hertil er vi gået ind i det nye år med en forlængelse af restriktionerne og dernæst en mindre skærpelse med gårsdagens pressemøde.

Selvom vi forudser et nyt fald i erhvervstilliden, så frygter vi på ingen måde, at vi rammer niveauet fra foråret, hvor den faldt til omkring 50. Der var dengang tale om det største fald i statistikkens 30-årige historie. Situationen er en helt anden i dag, hvor virksomhederne er bedre i stand til at håndtere den delvise nedlukning. Det betyder ikke, at det ikke gør ondt på erhvervslivet, men situationen er i dag en anden med en lidt større tryghed i en ellers utryg tid.

Stigningen  i erhvervstilliden er bredt funderet over erhvervene og stiger i samtlige. Dog hænger servicevirksomhederne stadig i bremsen. Selvom tilliden steg i december, så ligger don fortsat markant under niveauet fra før krisen. Omvendt står det til i industrien, detailhandlen og i bygge- og anlægsvirksomhederne, hvor tilliden i dag er højere eller tæt på niveauet fra før krisen.