50.000 meldte sig ledige i januar - og yderligere knap 7.000 igår

Herudover meldte yderligere 6.942 personer sig ledige i går 1. februar.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Stigning i danskernes pensionsformue i april på ryggen af grum marts

Nye tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at 50.114 personer meldte sig ledige i januar, hvilket er det højeste antal på en enkelt måned siden marts sidste år. Dengang meldte knap 57.000 personer sig ledige (målt fra 11. marts, hvor landet lukkede ned). Siden april i gennemsnit været omkring 35.000 le­dig­heds­til­mel­din­ger om måneden og typisk ligget i intervallet 30-40.000 personer. Antallet af ledige steg alene i januar med rundt regnet 13.000 personer. De betragteligt flere le­dig­heds­til­mel­din­ger og stigningen i antallet af ledige i årets første måned skal dog tages med et solidt gran salt.

Der er ingen tvivl om, at situationen henover vinteren bider på økonomien, men inden man giver coronakrisen og re­strik­tio­ner­ne skylden for de mange le­dig­heds­til­mel­din­ger i januar, så skal man huske på, at der intet usædvanligt er i flere le­dig­heds­til­mel­din­ger og stigende ledighed i januar. I bund og grund er dagens tal for januar mere normale end unormale. Man kunne have frygtet meget værre, og det er blot endnu et vidnesbyrd om, at vinterens slag til økonomien ikke kan måle sig med foråret sidste år.

Herudover meldte yderligere 6.942 personer sig ledige i går 1. februar. Det er det højeste antal tilmeldinger på en enkelt dag siden 1. juli. Det bringer det samlede antal ledige op på 182.476. Ved udgangen af 2020 var antallet godt 163.000, så der er ved den nøgterne betragtning tale om en mærkbar stigning. Men typisk ser vi der her pukler af le­dig­heds­til­mel­din­ger i forbindelse med en månedsskifte, og det er samtidig vigtigt at pointere, at afmeldinger til ledighed først sker med en dags forsinkelse i tallene. Derfor er der en god portion sandsynlighed for, at tallet vil pege ned i løbet af de næste dage, og det er alt for tidligt at konkludere noget fast på baggrund af månedsskiftet endnu. Der er dog ingen tvivl om, at det kan gå hen og blive nogle ”neglebidere”.

Den overordnede betragtning af tallene er, at det ikke er godt, men også at det kunne have set langt værre ud. Kapitlet for vinterens påvirkning på ledigheden er dog langtfra færdigskrevet. Vi forventer, at ledigheden kommer til at pege op som følge af vinterens høje smittetal og tilhørende høje niveau af restriktioner, men at det alene bliver i et begrænset omfang. Mange elementer peger på et mildere end sidste år med en mere robust og kendt situation i dag. Samtidig vil løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­gen lægge et tungt låg på le­dig­heds­stig­nin­gen, og netop løn­kom­pen­sa­tions­tal­le­ne bliver yderst interessante at følge i den kommende tid.

I sidste uge fik vi tal fra Danmarks Statistik over ledigheden, som er den mere officielle le­dig­heds­sta­ti­stik. Den går til og med december, som viste en faldende ledighed for 7. måned i træk. Det samlede ledighedsfald løber således op i mere end 32.000. Det er dog kommet på ryggen af en le­dig­hed­s­eks­plo­sion sidste år med begyndelsen af coronakrisen. Her steg ledigheden næsten 54.000 på tre måneder i marts, april og maj, og derfor er ledigheden fortsat næsten 22.000 højere end før krisen.

Relaterede artikler