2,4 procents lønstigning i 4. kvartal
2020 har været et vanvittigt år på det danske arbejdsmarked.
Friske tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viste en lønfremgang på 2,4 procent i 4. kvartal, sammenlignet med samme tid sidste år. I 3. kvartal var lønstigningstakten 2,1 procent. Lønstigningstakten er derved stege i 4. kvartal. Tallene er dog indsamlet i november, og tager derved ikke højde for økonomiske tilbageslag vi så i december måned.
Zoomer vi ind på de forskellige dele af arbejdsmarkedet, så oplever byggeriet den største lønfremgang med en stigningstakt på 3 procent mod 2,4 kvartalet før. I industrien var lønstigningstakten 2,3 procent i 4. kvartal mod 2 procent i 3. kvartal. Ser vi på serviceindustrien så var lønningerne 2,3 procent højere i 4. kvartal, mod 2,1 procent i 3. kvartal.
At byggeriet oplever de største lønstigninger, er der ikke noget overraskende i, da der har været travlt i branchen, da Coronakrisen har fået mange danskere i gang med diverse bolig- og byggeprojekter. I Servicesektoren er lønpresset dog mindre, da særligt servicesektoren er hårdt ramt af krisen, som følge af restriktionerne.
2020 har været et vanvittigt år på det danske arbejdsmarked, hvor ledigheden i starten bragede op, men sidenhen er faldet til lavere niveauer. Ledigheden er dog stadig markant højere end inden krisen. Det sætter lidt i lønningerne, hvorfor vi i år forventer en lønvækst på omkring de 2 procent det kommende år. Inden Coronakrisen ramte, lå lønstigningerne omkring 2,5 procent.
Udover at danskerne må forlade sig på en lavere lønvækst, må man også indstille sig på højere prisstigninger. Vi ser inflationen stige til over 1 procent i 2021, og forventer derfor også en lavere reallønsvækst end den vi har set de sidste mange år. Der vil dog stadig være tale om en positiv reallønsfremgang, hvorfor danskerne burde opleve at få flere penge mellem hænderne.
Den lavere reallønsfremgang er ikke noget, som gør os bekymrende for danskernes privatforbrug. For det første er der stadig tale om indkomstfremgang, og for det andet vil privatforbruget få en saltvandsindsprøjtning med udbetalingen af de sidste ugers feriepenge. Dertil har danskernes formue ikke fået den nedgang, man normalt ville forvente i en økonomisk krise, snarere tværtimod har danskerne formue vokset, og det gør også, at pengene kan side løsere uden at privatøkonomien sættes over styr.