Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Største kollaps i dansk økonomi siden finanskrisen - mere i vente

Største kollaps i dansk økonomi siden finanskrisen - mere i vente

29. maj 2020
Gå til nyhedsoversigt

Danmarks Statistik har netop offentliggjort friske BNP-tal for 1. kvartal, og de nyeste tal viser, at dansk økonomi skrumpede med 2,1% i forhold til kvartalet før. Det er tilmed yderligere nedjustering i forhold til det, som BNP-indikatoren bød os for 14 dage siden med 1,9%.

Det er og bliver en ekstremt dyster tid for dansk økonomi, og dagens tal er forfærdelig læsning. Og vi skal samtidig minde os selv om, at Coronakrisen for alvor først ramte midt i marts, så dens enorme kraft har på blot få uger flået dansk økonomi ud af rytme og udløst det største kvartalsvise fald siden finanskrisen i 2009. Og med en coronakrise, som har trukket lange spor et godt stykke ind i 2. kvartal, så er der udsigt til, at det kommer til at gå fra slemt til værre i indeværende kvartal, hvor vi ser økonomien skrumpe med det største nogensinde målt på et enkelt kvartal.

Der er ingen tvivl om, at tallene i sig selv er forfærdelige og med endnu værre udsigter for 2. kvartal, men vi ser samtidig et retningsskifte i anden halvdel af året. Her forventer vi på ny positiv kvartalsvis vækst, stigende beskæftigelse og faldende ledighed. For året som helhed er vores hovedscenarie et årligt fald i BNP på -3%, og det giver dagens tal ikke anledning til at ændre på. Trods de forfærdelige tal i dag, så er de også forventelige, og vi beholder den optimistiske hat på og ser ind i en ekstremt dyb, men også kortvarig recession. I 2021 forventer vi en dansk BNP-vækst på 2,5%.

BNP-tallene skal tages med et gran salt, da der ofte er markante revideringer efterfølgende. Og i denne coronatid er der herudover ekstraordinære forhold som gør, at et gran salt bliver til en spiseske salts forbehold. Danmarks Statistik nævner blandt flere usikkerhedsmomenter i dagens tal, at kildematerialet er væsentligt påvirket. Der bør fra politisk side ikke lægges for meget energi i dagens tal, da det ikke alene allerede er forældet i forhold til den aktuelle økonomiske tilstand, men altså også har potentialet for at være ganske upræcist. Det er ikke BNP-tallene som finanspolitikken hovedsageligt skal doseres efter, men i stedet bør fokus rettes på ændringer i ledigheden og beskæftigelsen samt højere frekvente tal for virksomhederne.

Privatforbruget som den største negative bidragsyder til kollapset

I dagens tal er det også afsløret, at den klart største negative bidragsyder til kollapset i dansk økonomi er privatforbruget med et vækstbidrag på -1,5%. Det er på ingen måde overraskende med tanke på, at det har været umuligt for forbrugerne at fastholde den normale for som følge af frygt for smitte samt nedlukning, og at privatforbruget samtidig er den største komponent for økonomien. Særligt privatforbruget bliver et kæmpe opmærksomhedspunkt over den kommende tid og være en primær drivfaktor bag den efterfølgende genopretning i dansk økonomi. Kommer privatforbruget ikke ud af starthullerne i takt med genåbningen, så taler vi også om en langt større risiko for en mere langvarig krise.

Nettoeksporten havde et negativt vækstbidrag på -0,5% i 1. kvartal. Netop eksporten kan gå hen og blive en hovedpine for dansk økonomi i forbindelse med den efterfølgende genopretning. Der er indikationer på, at dansk økonomi står overfor en mindre tilbagegang end vores største samhandelspartnere, og eksporten har derfor potentialet til at holde den danske vækst i kort snor over de kommende år. Væksten for EU som helhed bød på et kvartalsvist fald på -3,3%, som er værre end i Danmark. Det er på mange måder en risiko, vi ikke bør negligere, eftersom vi ikke ligefrem er en lukket økonomi, men derimod en lille og åben økonomi med et stort afhængighedsforhold til udlandet.

Investeringerne bliver et opmærksomhedspunkt over den kommende tid, men mere af langsigtet karakter. Det er ikke investeringerne, som skal bringe Danmark ud af krisen her og nu, men snarere fastholde et solidt langsigtet grundlag for økonomien og understøtte produktivitetsforbedringer. Det offentlige forbrug ser vi trække op i væksten, men langt fra nok til at modstå en samlet set dansk negativ vækst i 2020.