Priserne i Danmark rør sig næsten ikke ud af flækken - luner i budgettet hos familierne

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen lød på blot 0,3% i juni. Dermed er priserne kun en spids over det, som de var for et år siden. Priserne fortsætter således den ekstremt lave stigningstakt, om end den stiger en anelse i forhold til april og maj, hvor stigningen i for­bru­ger­pri­ser­ne var ikke eksisterende med et rundt 0%. Dog er tallene for for­bru­ger­pri­ser­ne fortsat en anelse mere usikre end normalt, men ikke desto mindre bedste bud.

Det luner i budgettet i de danske hjem, når de priser, som forbrugerne oplever i dagligdagen, stort set ikke rør sig ud af flækken. Normalt er målet for inflationen omkring 2%, men når inflationen aktuelt er sendt en tur i dørken, så sparer en dansk børnefamilie i øjeblikket næsten 8.000 kr. om året. Manglen på prisstigninger i samfundet betyder kort og godt, at en typisk børnefamilie i dag stort set ikke skal bruge flere penge på at købe de samme varer og tjenester, som de skulle for et år siden.

Den lave stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne sammenlignet med sidste  år skyldes blandt andet, at det er blevet en god sjat billigere at tage på hotel eller restaurant. Det nyder forbrugerne således godt af i øjeblikket, hvor det samtidig også er blevet nemmere overhovedet at komme på hotel og restaurant i forbindelse med genåbningen af samfundet. Hertil trækker udgifterne til transport også gevaldigt ned i priserne. Før coronakrisen var inflationen i forvejen lav med 0,8 procent herhjemme, men er altså sidenhen raslet yderligere ned. Særligt et kollaps i olieprisen har været med til at trække priserne ned og selvom olieprisen igen steget, så ligger den fortsat mærkbart lavere end for blot et halvt års tid siden.

Deflationen ligger på lur

Selvom den lave prisudvikling luner i hus­hold­nin­ger­nes budgetter, så gemmer det på en mærkbar risiko for den samlede økonomi. Med en så lav inflation, som vi i øjeblikket har, er der en ikke ubetydelig risiko for deflation - altså at priserne falder. Den risiko er dog trådt en anelse væk igen med in­f­la­tions­stig­nin­gen i juni, men ikke desto mindre er den stadig til stede.

Deflation er uhen­sigts­mæs­sig, da det risikerer at invitere forbrugerne til at udskyde forbruget, eftersom der er prisfald i vente. Det vil derfor kunne forstærke den krise, som vi i dag står i. Udover de massive dyk i energipriserne presser inflationen ned, øges risikoen for deflation også, da de le­dig­heds­stig­nin­ger vi har set, normaltvist vil medføre et lavere lønpres på ar­bejds­mar­ke­det. Det kan dog have længere horisonter, men vil normalt føre til mindre pres på priserne.

Der er dog også faktorer, der trækker den anden vej. Mange virksomheder er presset økonomisk, og har dertil ikke mulighed for at holde åbent med samme kapacitet som før. Det kan give et incitament til at hæve priserne. Dertil har centralbanker verden over sat renterne ned og igangsæt historiske op­købspro­gram­mer, for blandt andet at understøtte en højere inflation. Der er altså flere modsatrettede effekter på spil, som gør det umådeligt svært at bestemme retningen for inflationen. Vi hælder dog til, at vi for året som helhed vil få en positiv, om end meget lav inflation herhjemme.