Overraskende ledighedsfald - sidste uge bød på største fald i ledigheden under coronakrisen

Friske tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ledigheden faldt med 4.757 personer i sidste uge.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
1.500 meldte sig ledige 2. juli - det store efterskælv er foreløbig udeblevet

Friske tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at ledigheden faldt med 4.757 personer i sidste uge. Det er det største fald i ledigheden fra mandag til søndag i de 22 uger, som coronakrisen foreløbig har fyldt i dansk økonomi siden midten af marts.

Ifølge dagens tal er der nu 173.989 personer ledige mod mere end 182.000 ved begyndelsen af august. Selvom der også har været et ganske stort omfang af ledighedstilmeldinger i starten af august, så er der kort og godt flere, som har afmeldt sig ledighed. De mange afmeldte ledige er yderst positivt og vidner om, at der altså igen er kommet lidt gang i hjulene flere steder i økonomien. Der er dog ingen tvivl om, at der fortsat er tale om et stort slag til dansk økonomi, hvor køen af ledige aktuelt er mere end 42.000 personer længere, end inden krisen satte ind i marts.

Det må siges, at være en positiv overraskelse af slagsen med det faktisk relativt mærkbare ledighedsfald, som vi har været vidne til i løbet af den seneste gode uges tid. Vi er nu kun en snært fra at være på det laveste siden starten af april. Efter le­dig­hed­s­eks­plo­sio­nen i coronakrisens spæde start i marts, så har der faktisk været en relativt nådig udvikling siden, hvor vi alene har oplevet pletvise blip ofte koncentreret omkring må­neds­skif­ter­ne. Vi skal glæde os over, at det foreløbig ikke er gået fra slemt til værre. Dog er der risiko for, at der mere er tale om en pause, og vi forventer, at ledigheden kommer til at stige igen over den kommende tid.

Vores forventning om en forestående stigning i ledigheden kommer af flere baggrunde. Den store prøve står, når løn­kom­pen­sa­tions­ord­nin­gen udløber i slutningen af august. Selvom der er langt færre på løn­kom­pen­sa­tion i dag end tidligere i krisen, så venter slaget fra løn­kom­pen­sa­tion til ledigheden endnu ude i horisonten. Vi håber og tror på, at langt de fleste er kommet tilbage i arbejde, men er omvendt også sikre på, at det ikke vil være alle. Hertil kan der endnu vente et efterslæb i le­dig­heds­til­mel­din­ger som følge af op­si­gel­ses­vars­ler i forbindelse med afskedigelser tidligere under krisen. Sidst men ikke mindst, så går vi en tid i møde, hvor mange virksomheder er nødsaget til at forholde sig til tabt omsætning og en måske ny økonomisk virkelighed. Også det kan resultere i en ny bølge af afskedigelser, hvor coronakrisen breder sig mere ud i økonomien.

Vi skal tillade os at glæde os over dagens tal, og at ledigheden har været faldende for en periode. Såfremt ledigheden fortsat havde sigtet op gennem de forgangne måneder, så var økonomien endnu ringere stillet til de forestående måneder, hvor vi altså forventer en ny stigning. Skal vi summe det hele sammen, så bidrager tallene til den spæde optimisme i en dyster tid. Og her taler jeg ikke alene om le­dig­heds­tal­le­ne, men blandt andet også et detailsalg, som er kommet stærkt retur de seneste måneder, samt en in­du­stri­pro­duk­tion og eksport i ny fremgang, om end man stadig er på et mærkbart lavere niveau end før krisen.

Situationen er dog ikke uden risici, og le­dig­heds­tal­le­ne er i forvejen alarmerende høje. Så selvom retningen ser lidt bedre ud i øjeblikket, så ser vi ind i en skrøbelig fremtid, hvor små retningsskifte kan få stor betydning. I toppen af risikolisten er blandt andet et privatforbrug i stampe eller en eksport i et mere permanent lavere niveau. Og så naturligvis en ny smittebølge, som vi har set tydelige konturer af flere steder i verden. Vi fastholder optimismen om et kortvarigt tilbageslag, men risikoen for en langvarig krise er så absolut til stede.

Relaterede artikler