Nationalbanken bevarer roen trods kronestyrkelse

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at Nationalbanken undlod at intervenere i valutamarkedet i august. Det er således femte måned i streg, man ikke har interveneret.

Til trods for en styrket krone, som aktuelt er den stærkeste overfor euroen i 2 år, så holder Nationalbanken sig fuldstændig i ro. De har hverken interveneret eller ser ud til at være i nærheden af en selvstændig rentesænkning som modsvar på den styrkede krone. Det kommer ikke som den store overraskelse. Fortsætter styr­kel­ses­pres­set dog, så begynder vi at tale om interventioner og i sidste ende en selvstændig dansk rentesænkning kan komme på tale, men det er altså ikke der vi er endnu. Situationen for Nationalbanken i kampen for kronekursen er imidlertid vendt fuldstændig på hovedet sammenlignet med for blot et halvt år siden med en svækket krone, massiv intervention og selvstændig dansk ren­te­for­hø­jel­se.

I foråret handlede kronen på nær det svageste niveau i 18 år overfor euroen. Det fik Nationalbanken ud i det største in­ter­ven­tions­be­løb i et halvt årti samt en selvstændig dansk ren­te­for­hø­jel­se i marts. Med det fik man for alvor tæmmet kro­nesvæk­kel­sen, og sidenhen er den så styrket til den pæne side. Og tilmed en styrkelse som uden tvivl får noget opmærksomhed fra Na­tio­nal­ban­kens side i forhold til at gribe ind. Men det har man altså undladt for nu. I dag ligger kronekursen omkring 744,15 overfor euroen.

Na­tio­nal­ban­kens rente har særligt potentiale til at påvirke de korte renter, herunder også fi­nan­si­e­rings­ren­ter for boligejere og virksomheder. Således ser det ud til, at der er ro på rentefronten for nu. Blandt Na­tio­nal­ban­kens vigtigste opgaver er at sikre en stabil kronekurs overfor euroen, og derfor kan vi se billedet ændres, hvis vi ser kronekursen skride. Det vil dog næppe føre til nogle store udsving i renten.

Udover mangel på intervention, så har staten indfriet lån i udlandet for sølle 1 mio. kr. Det er med andre ord en helt ubetydelig størrelse, og vi ser derfor også, at valutareserven er komplet uændret sammenlignet med sidste måned. I begyndelsen af coronakrisen optog staten netto lån i udlandet for noget, der nærmede sig 100 mia. kr., som netto for året nu lyder på 96,6 mia. kr. Det gjorde staten som en del af finansieringen i forbindelse med coronakrisen, hvor statens fi­nan­si­e­rings­be­hov er steget betragteligt, blandt andet som følge af lavere skat­te­ind­tæg­ter samt hjælpepakker. I august steg statens konto på ny, efter et mærkbart fald i juli.