Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Manglende inflation luner i budgettet hos familierne

Manglende inflation luner i budgettet hos familierne

10. juni 2020
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i maj var helt flad sammenlignet med for et år siden. Det er nu anden måned i streg, at inflationen lyder på 0,00%. Dagens tal er dog mere usikre end normalt, da Danmarks Statistik oplyser, at de ikke har kunne indhente alle priser, hvilket har medført, at mere end 11% af de sædvanlige prisobservationer mangler - datagrundlaget er altså tyndere end normalt.

Sammenlignet med et scenarie, hvor inflationen var 2%, som er tæt på målsætningen, så er der altså tale om, at danske familier i øjeblikket sparer knap 9.000 kr. om året som følge af den ikke-eksisterende inflation. Med en komplet mangel på inflation betyder det således, at en typisk børnefamilie i dag ikke skal bruge flere penge på at købe de samme varer og tjenester, som de skulle for et år siden. Særligt udgifterne til transport og tøj trækker ned, mens udgifterne til blandt andet fødevarer trækker op.

Før krisen var inflationen 0,8 procent herhjemme, men er altså taktvist gået ned de seneste måneder. Det markante fald i forhold til for et år siden skyldes blandt andet, at prisen på brændstof er faldet voldsomt ovenpå de voldsomme olieprisfald. Således trækker transportudgifterne prisindekset ned, mens forbrugerne også oplever lavere priser på beklædningsdelen.

Deflation rykket et skridt nærmere

Med en så lav inflation, som vi i øjeblikket har, er der en ikke ubetydelig risiko for deflation - altså at priserne falder. Selvom faldende priser kan lyde tillokkende som forbruger, så er deflation uhensigtsmæssig, da det risikere at invitere til, at forbrugerne vil vælge at udskyde deres forbrug til, det er billigere. Det vil derfor kunne forstærke den krise, som vi i dag står midt i. Udover de massive dyk i energipriserne presser inflationen ned, øges risikoen for deflation også, da de ledighedsstigninger vi har set, normaltvist vil medføre et lavere lønpres på arbejdsmarkedet. Det kan dog have længere horisonter, men vil normalt føre til mindre pres på priserne. Dertil har mange butikker potentielt lagre af varer, som de skal af med, og det øger yderligere sandsynligheden for udsalg de kommende måneder, hvilket også lægger et nedadgående pres på priserne.

Der er dog også faktorer, der trækker den anden vej. Mange virksomheder er presset økonomisk, og har dertil ikke mulighed for at holde åbent med samme kapacitet som før. Det kan give et incitament til at hæve priserne. Dertil har centralbanker verden over sat renterne ned og igangsæt historiske opkøbsprogrammer, for blandt andet at understøtte en højere inflation. Der er altså flere modsatrettede effekter på spil, som gør det umådeligt svært at bestemme retningen for inflationen. Vi hælder dog til, at vi for året som helhed vil få en positiv, om end meget lav inflation herhjemme.