Lidt ro på Nationalbanken i maj ovenpå heftige måneder

Netop of­fent­lig­gjor­te tal viser, at Nationalbanken undlod at intervenere i maj. Det er en tro kopi af strategien og ikke-handlingen i april, hvor Nationalbanken også holdt sig fra at intervenere. Til sammenligning intervenerede Nationalbanken i de foregående seks måneder. Alene i marts intervenerede Nationalbanken for knap 65 mia. kr., hvilket var det det største i et halvt årti, mens de også skød en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se afsted. Det gjorde de for at styrke kronen efter at have handlet nær det svageste niveau i 18 år, hvilket de til fulde også har opnået succes med siden.

Nationalbanken må ind imellem hive det tunge skyts frem i kronekampen, hvilket i særdeleshed også var tilfældet i marts. Men der har været ro på fronten siden, og alt tyder på, at kampen er vundet for nu. Kronen er i den grad tæmmet, og Nationalbanken har med god ro kunne sidde på hænderne og undlade at intervenere.

I dag ligger kronekursen på 745,42, hvilket er til den ligefrem styrkede side i forhold til pariteten. Det sker efter en 6-måneders periode med en mærkbart svækket krone tæt på 747,30. I periode fra oktober sidste år til og med marts i år intervenerede Nationalbanken i markedet hver eneste måned for at imødekomme kro­nesvæk­kel­sen, som har varet ved siden efteråret. I første omgang formåede man alene at stabilisere kronekursen, men på et svækket niveaus, men i marts hev Nationalbanken så det tunge skyts frem med største intervention siden 2015 og en selvstændig ren­te­for­hø­jel­se fra -0,75% til -0,60%. Cen­tral­pa­ri­te­ten er 746,038.

Med den mere stabile kronekurs og væsentlig tættere på pariteten forventer vi, at Nationalbanken holder sig i ro på interventions- såvel som rentefronten. Na­tio­nal­ban­kens rente har særlig en påvirkning på de korte renter til boligejere og virksomheder. Vi skal dog huske på, at Na­tio­nal­ban­kens vigtigste opgaver er at sikre en stabil kronekurs overfor euroen. De aktuelle markeder og pengestrømme kan hurtigt ændre på billedet, og ser vi kronekursen skride, så vil vi også se handling fra Nationalbanken.

På trods af ingen intervention, så stiger valutareserven i maj med 4,9 mia. kr., som dog er ganske afdæmpet sammenlignet med foregående periodes massive ændringer. Stigningen skyldes hovedsageligt, at staten netto har optaget lån i udlandet for 7,7 mia. kr., som i sig selv er væsentligt mere afdæmpet i forhold til april. Særligt den udenlandske låntagning i april måned var massiv og på mere end 80 mia., og man i år samlet oppe på næsten 100 mia. kr. i udenlandsk net­tolån­tag­ning. Staten har lånt massivt i udlandet i øjeblikket den seneste tid som en del af finansieringen i forbindelse med coronakrisen, hvor statens fi­nan­si­e­rings­be­hov er steget betragteligt. I år er behovet opjusteret med mere end 200 mia. kr. særligt som følge af hjælpepakker, men også forventede lavere skat­te­ind­tæg­ter. Den udenlandske låntagning øger således ikke alene valutareserven, men også statens konto i Nationalbanken. I maj blev statens konto forøget med knap 3 mia. kr. og lyder nu på 177,2 mia. kr.