Ledigheden steg i maj med 6.200 personer - banket 7 år tilbage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at brut­to­le­dig­he­den steg igen i maj, hvor denne måneds stigning lød på 6.223 personer. Selvom det er mindre end i de foregående måneder, så bringer det det samlede le­dig­heds­stig­ning op på 55.579 personer under coronakrisen. I marts og april steg ledigheden henholdsvis omkring 14.000 og 35.000 personer. Den samlede bruttoledighed er nu på godt 159.000 personer, som er blot et mulehår fra toppen efter finanskrisen. Brut­to­le­dig­heds­pro­cen­ten lyder i maj på 5,6%. Til sammenligning var ledigheden nede på 3,7%, inden krisen satte ind.

Selvom jeg vidste tallet ville komme, så kniber jeg mig alligevel i armen over den mur af ledige, som på rekordtid har ramt Danmark. Vi gik fra en enormt lav ledighed for tre måneder siden til den højeste ledighed i mere end 7 år. En forfærdelig udvikling og en vanvittig stigning på så kort tid som helt og alene skal tilskrives coronakrisen. Og for at gøre det fra slemt til værre, så er vi endnu ikke færdige med at se stigende ledighed. Især de kommende måneder kan blive afgørende for, om krisen ændrer karakter fra kortvarig til mere langvarig.

Forventningen om en stigende ledighed over den kommende periode kommer fra to grene. Den første årsag er et forventeligt, og ikke uvæsentligt, antal personer, som allerede er blevet afskediget under coronakrisen, men som endnu ikke optræder i le­dig­heds­sta­ti­stik­ken. Det er blandt andet personer, som blev afskediget tilbage i marts med 3 måneders opsigelse. Derfor bliver 1. juli en skæringsdato, som jeg gruer for, og som vi formentlig allerede bliver klogere på torsdag og de efterfølgende dagene med de daglige ledighedstal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et.

Den anden årsag til en stigende ledighed er, at jeg forventer, endnu flere vil opleve at blive afskediget over den kommende tid. Et stort fokus lige nu er, at antallet på løn­kom­pen­sa­tion brager ned, og ingen ved reelt, hvor mange der kommer tilbage i arbejde, og hvor mange der afskediges. Jeg håber og forventer, at de fleste kommer tilbage i arbejde, men vi ved også med sikkerhed, at alle ikke kommer tilbage i arbejde. Samtidig vil coronakrisen massere sig yderligere ud i økonomien og give afskedigelser i de erhverv, som ikke har været de først og hårdest ramte. Fælles er, at vi vil se flere og flere virksomheder trække en streg i sandet og forholde sig til den nye virkelighed, hvor slutresultatet visse steder bliver at afskedige en del af medarbejderne.

Den kommende tid bliver et nyt og ekstremt afgørende kapitel for coronakrisen, som på ingen måde er overstået. Risikoen er, at krisen bider sig fast med høj ledighed i en længere periode, hvor pri­vat­for­bru­get vil stå i stampe og virk­som­he­der­nes in­ve­ste­rings­lyst gå i dvale. Det skal vi for alt i verden undgå, og derfor kræver det også fuld opmærksomhed fra politisk side, når vi går den skrøbelige gang fra det første hårde økonomiske slag til den kommende genopretning, hvor økonomien skal tilbage på ret køl og den alarmerende ledighed ned igen. Det kræver handling, da økonomien næppe er parat til at stå på egne ben endnu. Hellere gøre lidt for meget end lidt for lidt. En dyb recession i Danmark sker i øjeblikket, og nu handler det om, at den ikke skal være langvarig. Vi fastholder optimismen om et kortvarigt tilbageslag, men risikoen for en langvarig krise er så absolut til stede.