Ledigheden falder for anden måned i træk - ny aftale i nat

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at brut­to­le­dig­he­den faldt med 5.528 personer i juli. Dermed er ledigheden nu dykket med godt 9.300 personer på to måneder i juni og juli. Samlet set lød brut­to­le­dig­he­den på 148.147 personer ved udgangen af juli. Det svarer til en le­dig­heds­pro­cent på 5,2%, som toppede i maj på 5,6%. Inden coronakrisen ramte, lød le­dig­heds­pro­cen­ten på 3,7%.

Et fald i ledigheden på mere end 9.000 på blot to måneder er kæmpestort for dansk økonomi. Det er i høj grad til at glæde sig over, da meget tyder på, at retningen er vendt. Vi kan samtidig se i andre statistikker, at ledigheden er fortsat med at dale her i august. Euforien over faldet i ledigheden får dog en brat ende, når vi ser på det i et lidt større perspektiv. Ledighedskøen er nemlig stadig blevet meget længere, end inden krisen ramte. Så selvom vi er på vej op ad hullet, så er vi fortsat dybt dybt nede i hullet.

I marts, april og maj steg ledigheden med næsten 54.000 personer. Det vil sige, at vi med dagens tal for juli fortsat er vidne til en ledighedskøb, som er blevet mere end 44.500 personer længere, siden coronakrisen ramte med sin enorme kraft.

Ifølge mere friske tal Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et har udviklingen i august vist sig som ekstremt positiv. Uden at blive ju­be­l­op­ti­mi­ster, så er faldet i ledigheden yderst glædeligt, og det bidrager til vores forsigtige optimisme for dansk økonomi. Situationen er dog ikke uden risici, og ledigheden er stadig meget høj. Så selvom retningen har set god ud, så vandrer vi i en skrøbelig tid. I toppen af risikolisten er et privatforbrug i stampe, en eksport i et længerevarende lavere niveau samt coronakrisens ringe i vandet til øvrige dele af økonomien, som kan blive værre end først antaget. Og så naturligvis en ny smittebølge, som vi har set tydelige konturer af flere steder i verden.

Le­dig­heds­stig­ning i vente - nattens aftale vil på facaden ikke nødvendigvis afbøde stigningen

Der er en række af elementer, som peger på, at ledigheden som udgangspunkt vil pege op over den kommende tid. For det første har vi endnu i vente at se, hvordan udfasningen af løn­kom­pen­sa­tio­nen kommer til at træde igennem i omfanget af ledige. Der kan gå en rum tid, før vi for alvor har set det fulde gennemslag som følge af op­si­gel­ses­vars­ler. Samtidig ser vi ikke coronakrisen, som færdig med at massere sig bredere ud i økonomien. Det vil over den kommende periode resultere i afskedigelser i de erhverv, som ikke har været de først og hårdest ramte. Fælles er, at vi vil se flere og flere virksomheder trække en streg i sandet og forholde sig til den nye virkelighed, hvor slutresultatet visse steder bliver at afskedige medarbejderne.

I nat har man imidlertid landet en ny trepartsaftale, som i sin helhed er yderst fornuftig. På facaden vil den dog ikke nødvendigvis forhindre en ny stigning i ledigheden, såfremt de påvirkede medarbejdere vil indgå i le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne med berettigelse til dagpenge, hvilket jeg forventer, de vil. Jeg er dog omvendt ikke i tvivl om, at aftalen vil forhindre, at mange mister deres arbejde, hvilket er utrolig positivt. Det betyder så også, at vi over den kommende tid skal tolke le­dig­heds­sta­ti­stik­ken og den formodede stigning med en vis varsomhed. Ikke alene sikrer det en større tryghed hos den enkelte medarbejder, men samtidig vil det også gøre overgangen væsentlig mere smidig i takt med, at hjulene i økonomien kommer i gang igen. Således skal man ikke ud i nye an­sæt­tel­ses­run­der og oplæring, da men simpelt kan skrue op for mængden af kvalificeret arbejdskraft, som man ikke har haft brug for i en periode.

Coronakrisen er langtfra afblæst, men skærer vi alligevel igennem hele det dystre billede, så fastholder vi den forsigtige optimisme med forventningen om fornyet fremgang senere i år. Den kommende tid er og bliver skrøbelig for økonomien. Vi er endnu fortrøst­nings­ful­de og tror og håber på en kort recession.