Ledigheden banket flere år tilbage på en enkelt måned - meget mere i vente

bruttoledigheden steg i marts til 117.000 personer,

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ledigheden står bomstille

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at brut­to­le­dig­he­den i marts steg til 117.000 personer, hvilket er millimeter fra at være det højeste siden 2015. Det er 13.400 flere personer end måneden før, og den kraftige stigning skal helt og alene tilskrives Coronakrisen. Det overgår det kraftigst månedlige stigninger under finanskrisen. Le­dig­heds­pro­cen­ten stiger fra 3,7% til 4,1%.

Med dagens tal bankes ledigheden flere år tilbage på blot en enkelt måned. Og selvom det er voldsomt i sig selv, så er det altså blot mild læsning i forhold til det, som de kommende måneder kommer til at byde på. Dels holdes tallene for marts kunstigt nede af, at der omregnes til fuld­tids­per­so­ner, og samtidig er ledigheden fortsat op. Herudover forventer vi, at en hel del allerede har fået en afskedigelse med op­si­gel­ses­var­sel, hvilket får os til at grue for hvert eneste månedsskifte i den kommende tid, da man først melder sig ledig på sin første ledighedsdag.

En stor del af de personer, som har mistet arbejdet i marts, har mistet det i midten af måneden. Således tæller de personer kun halvt med i omregningen til fuldtidsledige for marts, som er tilfældet i dagens statistik. Ifølge tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et er køen af ledige steget knap 46.000 siden 9. marts til i dag.

Siden Coronakrisen ramte, er knap 137.000 personer sendt hjem med løn­kom­pen­sa­tion. De har endnu deres arbejde, og det er vigtigt at slå fast. Men ændrer krisen karakter og bliver langvarig, så kommer en del af disse jobs også i farezonen. Det kan for alvor få ledigheden til at lette. Regner vi dem med, så taler vi pludselig om en le­dig­heds­pro­cent som nærmere er i omegnen af 10%.

Der er fra politisk side indført adskillige tiltag, hvor man har været hurtig, og man sørger løbende for, at så få virksomheder som muligt må dreje nøgle om, og at så få lønmodtagere som muligt mister arbejdet i denne periode. Striben af tiltag har uden tvivl været medvirkende til, at ledigheden ikke er steget endnu hurtigere. Nødvendigheden for hurtige og markante politiske tiltag er nødvendige i en tid, hvor dansk økonomi rammer ind i recession med høj fart. En dyb recession i Danmark sker i øjeblikket, og nu handler det om at afbøde for dybden og gøre genopretningen så hurtig som mulig efterfølgende. Vi forventer fortsat, at der er tale om en ekstrem dyb recession, men også af kortere karakter. Risikoen for an langvarig krise er dog så absolut til stede og må ikke negligeres.

Relaterede artikler