Forbrugerne hænger med mulen

vi tror dog fortsat på, at forbrugernes humør og privatforbruget nok skal komme op i gear over de kommende måneder.

Historisk stigning i detailsalget

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den falder en smule til -5,5 fra -2,9. Det er bekymrende at for­bru­ger­til­li­den fastholder sit lave niveau. Da Coronakrisen ramte dansk økonomi, lød for­bru­ger­til­li­den på 3,3.

Vi havde håbet på, at forbrugernes humør ville vende kraftigere tilbage, da det er afgørende for genopretningen af dansk økonomi, at pri­vat­for­bru­get kommer op i gear. Derfor nager dagens tal os også en lille smule, men vi tror dog fortsat på, at forbrugernes humør og pri­vat­for­bru­get nok skal komme op i gear over de kommende måneder.

Udsigten til udbetalingen af de indefrosne feriepenge lader ikke til at løfte for forbrugernes humør lige nu, og det forstår vi faktisk godt. Ideen var rigtig god, da det var en hurtig og billig måde at sætte gang i pri­vat­for­bru­get. Dog har flere tekniske komplikationer hivet luften ud af ballonen. Den sene udbetaling, at man aktivt skal bede om at få pengene og manglende økonomiske incitamenter tager alt sammen effekt ud af forslaget. Skal vi dømme ud fra forbrugernes lige nu humør, ser det altså ikke ud til at være udsigten til feriepengene, som præger bevidstheden. Vi forventer dog, at det vil give et løft til for­bru­ger­til­li­den, når danskerne begynder at hæve pengene og kan se dem gå ind på kontoen.

Vi så i de første måneder af Coronakrisen, at danskernes forventning til stigende ledighed eksploderede. Her 6 måneder inde i Coronakrisen ser forbrugerne heldigvis langt mere lyst på ar­bejds­mar­keds­si­tu­a­tio­nen.  Det vidner også om, at der er grobund for stigende optimisme hos forbrugerne. Det vil dog blive en skrøbelig parameter over den kommende tid, da vi ikke ser, at ledigheden er færdig med at stige.

Dansk økonomi var kernesund og uden synderlige ubalancer op til krisens indtræden, og det giver et solidt udgangspunkt for, at økonomien også vil komme sig hurtigere.  Det tror vi også vil afspejle sig i forbrugernes humør over de kommende måneder, og at tegnebøgerne igen vil komme op af lommerne.

Vi forventer et kort tilbageslag til dansk økonomi, men der er stadig betydelige risici, og den nuværende situation kan bedst beskrives som skrøbelig. Vores top tre risici er: En vedvarende lavere eksport, at krisen breder sig endnu mere fra de mest udsatte brancher til resten af økonomien og et privatforbrug i stampe. Hver især vil de kunne sende Danmark ud i en længerevarende recession, og dertil kommer risikoen for nye smittebølger. Vi er optimistiske og forventer et dybt men kort tilbageslag til dansk økonomi.

Relaterede artikler