Den lave inflation understøtter børnefamiliernes økonomi

En typisk børnefamilie skal således bruge 3.100 kr. mere end for et år.

Børnefamilien sparer over 5.000 kr. på lav inflation

Friske tal fra Danmarks Statistik viser at inflationen var på 0,7 procent i januar. Det betyder helt konkret at danske varer og tjenester gennemsnitligt, er blevet 0,7 procent dyrere over det sidste år.

En typisk børnefamilie skal således bruge 3.100 kr. mere end for et år siden for at opnå det samme forbrug. Havde inflationen i stedet været 2 procent, ville det være blevet 8.900 kr. dyrere for en dansk børnefamilie. Den lave inflation betyder altså, at børnefamilien sparer 5.800 kr. på den lave inflation, og den lave inflation understøtter derved bør­ne­fa­mi­li­er­nes økonomi.

Siden 2012 har inflationen ligget under 2 procents målsætningen, og det betyder, at en dansk børnefamilie samlet set har sparret 40.600 kr. på lav inflation. En typisk dansk børnefamilie har derved gennemsnitligt sparret 5.100 kr. om året på lav inflation.

Over det sidste år er det særligt udgifter til boligen, som samlet set har gjort det dyrere for børnefamilien. Samlet set er udgifterne til boligen steget med 1.200 kr. Udgifterne til vare og tjenester i kategorien andet er også steget med 1.150 kr. Kategorien dækker over mange forskellige ydelser, men indeholder blandt andet fri­sør­be­hand­lin­ger, smykker og en række tje­ne­stey­del­ser.

Familien skal du ikke kun bruge flere penge alle poster. Prisen på svinekød er i dag 10 procent højere end samme tid sidste år. Familien skal dog ikke bruge flere penge på fødevarer, da korn, brødprodukter og smør udligner prisstigningen på svinekødet. Udgifterne til tøj faldet, hvilket samlet set sparer familien for 1.050 kr.

Udsigt til højere priser, men danskerne ikke skal være bekymrede

Vi tror, at priserne skal stige over det kommende år. Helt konkret forventer vi, at priserne samlet set stiger med 1,3 procent i år og 1,3 procent næste år.

Men selvom der er udsigt til højere priser, behøver danskerne ikke ligge søvnløse over økonomien. De seneste tal for lønstigninger viser, at lønnen stiger med 2,5 procent om året. Det er langt mere end priserne stiger – danskerne burde altså opleve at få flere penge mellem hænderne.

Ser vi fremad, forventer vi også, at løn­stig­nin­ger­ne tiltager en lille smule. Derved kan danskerne roligt sove trygt om natten, da der fortsat er udsigt til, at de får flere penge mellem hænderne, da lønningerne fortsat vil stige langt mere end priserne

Relaterede artikler