Danske virksomheder kaster værste pessimisme fra sig og viser stadig bedre humør

Den endelige erhvervstillid stiger til 68,1 i juni, som er er mærkbar stigning i forhold til maj,

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

En frisk læsning hos de danske virksomheder viser, at den økonomiske tillid stadig bevæger sig væk fra bunden. Således stiger den endelige erhvervstillid til 68,1 i juni, som er er mærkbar stigning i forhold til maj, som lød på 50,1. Samtidig er det også en forbedring i forhold til det foreløbige juni-tal for to uger siden, hvilket peger på, at tilliden fortsat er forbedret mod slutningen af måneden. I maj ramte er­hverv­stil­li­den det laveste nogensinde i statistikkens historie, som går tilbage til 1990. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er utrolig glædeligt, at virksomhederne kaster den værste pessimisme fra sig, som også er helt i tråd og forventeligt i takt med den gradvise genåbning. Hertil er det yderst positivt, at det det er for­vent­nin­ger­ne og udsigterne til fremtiden, som oplever den største aktuelle stigning. Vi kan imidlertid også sætte hak ved en lille fremgang i den aktuelle produktion.

Inden armene kommer for højt op over hovedet af ren glæde, så skal vi dog huske på, at niveauet fortsat er lavt. Der er endnu et godt stykke til decideret optimisme og glade dage, selvom det tegner mere positivt end tidligere. Det samlede indtryk er derfor en fortsat hård tid i de danske virksomheder, men også at retningen er den helt rigtige med fremgang. Vi forventer, at den økonomiske tillid hos danske virksomheder bliver fortsat bedre herfra, men risiciene er store og tiden skrøbelig, så fremgangen står ikke mejslet i sten. Derfor bør man fra politisk side også gå meget nøje til værks i forbindelse med genopretningen og hellere gøre lidt for meget end lidt for lidt.

I samtlige erhverv stiger tilliden til den økonomiske situation, hvor dem største fremgang er at spore i serviceerhverv og detailhandlen. Det var omvendt også her, de største dyk kom i begyndelsen af coronakrisen. Niveauet er fortsat et godt stykke lavere sammenlignet med inden krisen indenfor ser­vi­ce­er­hver­ve­ne, industrien og bygge & anlæg, mens detailhandlen efterhånden har kæmpet sig tilbage med niveauet inden krisen fejede benene væk under store dele af dansk erhvervsliv.

Vi har i en længere periode forventet, at er­hverv­stil­li­den ramte bunden i april, hvilket dagens tal synes at bekræfte. Det vil imidlertid være naivt at afblæse ccoronakrisen for denne omgang og forvente, at det kun kan gå fremad herfra. Vi går ind i en skrøbelig økonomisk tid med store risici, hvor de største udgøres af et privatforbrug i stampe, flere brancher bliver endnu hårdere ramt i en anden økonomisk bølge, en væsentlig nedgang i eksporten og en eventuel 2. smittebølge. Vores hovedscenarie er uændret, at vi ser ind i en meget dyb, men også korterevarende recession. Dansk økonomi er og bliver unægteligt hårdt ramt, men der er mange elementer, som gør os fortrøst­nings­ful­de i en ellers mørk tid.  Risikoen for en langvarig recession er dog stadig intakt.

Relaterede artikler