Dansk erhvervstillid stiger for 5. måned i træk

Niveauet er dog fortsat mærkbart lavere sammenlignet med inden krisen.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ro på konkurserne - men stakket frist

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske erhvervstillid stiger til 89 i oktober mod 86,9 i september. Det betyder, at er­hverv­stil­li­den nu er steget fem måneder i streg. Niveauet er dog fortsat mærkbart lavere sammenlignet med inden krisen. I februar lød er­hverv­stil­li­den på 102.

De danske virksomheder viser sig som ganske formstærke. Med til historien hører dog, at de fleste virksomheder er blevet spurgt inden den seneste runde af restriktioner, som kan sætte spor i virk­som­he­der­nes humør over den kommende tid. Men fem måneders stigning kommer altså ikke skidt tilbage, så dagens tal er bestemt god læsning.

Over den kommende tid må vi forlade os på en betydelig risiko for, at er­hverv­stil­li­den igen kan gå baglæns. Ny smittebølge og nye restriktioner vil unægtelig sætte sit præg på særligt ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne. Omvendt kommer især detailhandlen til at lukrere på de udbetale feriepenge, som kan trække er­hverv­stil­li­den opad. Samlet set forventer jeg dog, at pilen vil pege svagt ned, om end det på ingen måde kommer til at kunne måle sig med forårets fald. Jeg forventer helt i tråd med det heller ikke, at det samlede slag til økonomien overhovedet til­nær­mel­ses­vist kommer til at kunne måle sig med forårets. Vi står kort og godt i en anden situation nu, hvor man er blevet skarpere på målrettede restriktioner, smit­te­o­p­spor­ing og en generelt større tryghed på både det private og økonomiske plan

Højaktuelt barsler man fra politisk sige med et nyt vars­lings­sy­stem. Det er i vores optik et klogt træk, da det vil give virksomhederne noget for­ud­si­ge­lig­hed i en uforudseelig tid. Usikkerhed omkring fremtiden er kort og godt en dræber for virksomhederne, som giver svære betingelser at navigere rundt i. Derfor skal et nyt vars­lings­sy­stem i høj grad hilses velkommen.

Vi forventer, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge giver et boost til danskernes forbrug. Feriepengenes rolle for økonomien kommer dog til at få en skæv fordeling mellem erhvervene, hvor detailhandlen kommer til at lukrere, mens det i mindre grad er ser­vi­ce­for­bru­get. Årsagen til det er krisens karakter, som er hængt op på den sam­funds­mæs­si­ge situation med smitte og restriktioner. Derfor vil det være fornuftigt først at udbetale de resterende 2 ugers feriepenge på et senere tidspunkt, når smitten og re­strik­tio­ner­ne igen letter. Det betyder dog ikke, at man ikke politisk allerede nu bør lave en aftale om, at pengene skal udbetales. Det bør man gøre, så snart som muligt.

Relaterede artikler