Dansk erhvervstillid falder til laveste i 5 år - større dyk i vente

Den samlede erhvervstillidsindikator faldt i marts til 96 fra 101,9 måneden før.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Udenlandske faktorer har trykket virksomhedernes humør i bund

Det netop of­fent­lig­gjor­te konjunk­tur­ba­ro­me­ter fra Danmarks Statistik viser, at humøret i de danske virksomheder falder mærkbart i marts. Den samlede erhvervstillid falder således fra 101,9 i februar til 96 marts, som er det laveste niveau i fem år. Med til historien hører, at besvarelserne er indsamlet i perioden 25. februar til 21. marts, hvilket betyder, at en stor del er indsamlet før, Danmark for alvor gik helt ned i gear. Vi forventer derfor, at er­hverv­stil­li­den falder yderligere i den kommende periode.

Det største fald ses i ser­vi­ce­er­hver­ve­ne, hvilket er i tråd med billedet for resten af Europa. Også i industri samt Bygge og anlæg falder den samlede tillid, mens den omvendt tikker lidt op for detailhandlen. Stigningen i detailhandlen skal dog tages med et gran salt, eftersom pilen i indsamlingerne siden midten af marts igen har peget ned.

Dagens tal er kun toppen af isbjerget, da er en stor del af besvarelserne er indsamlet før dele af landet blev lukket ned. Så på trods af, at det allerede går hårdt for sig med laveste erhvervstillid i fem år, så må vi forlade os på, at det her tal formentlig kommer til at blive markant værre. Det er desuden i høj grad for­vent­nin­ger­ne til fremtiden, som driver det foreløbige fald i humøret hos de danske virksomheder. Store dele af landet lukket ned med manglende mulighed for at udføre produktionen kombineret med store dele af den globale verden på nedsat gear som giver store hul i for­sy­nings­kæ­der­ne er ikke en god cocktail. Den dykkende erhvervstillid er desuden helt det samme, som vi ser for resten af Europa og mange andre steder på det globale plan.

Man har fra politisk dansk side været hurtig til at indføre hjælpepakker til erhvervslivet, som der i høj grad også er behov for. Hjælpepakkerne omhandler blandt andet kompensation til virksomheder med markant faldende omsætning, løn­kom­pen­sa­tion og senest i sidste uge at fremrykke investeringer i kommuner og regioner samt at fremrykke betalingerne til virksomhederne. Uanset hjælpepakker kommer vi dog ikke udenom, at denne tid bliver hård og stresset for virksomhederne at komme igennem. En recession i Danmark er uundgåelig, og nu handler om på den ene side at afbøde for dybden af den, og på den anden side at gøre genopretningen så hurtig som mulig efterfølgende. Det sikres blandt andet ved at sørge for, at så få virksomheder som muligt må dreje nøglen om i den kommende stressede periode.

Relaterede artikler