Coronakrisen rammer eksporten

Vi har desværre ikke set det værste endnu.

Udenlandske faktorer har trykket virksomhedernes humør i bund

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af varer, ekskl. Skibe fly og brændsel, faldt med 5,1 procent i marts i forhold til februar. Faldet er særlig drevet af et fald i salget af færdigvarer og andre varer. Ser vi på hvilke lande der er blevet eksporteret mindre til, er USA og Kian der samlet set står for lidt over halvdelen af faldet.

Coronakrisen har ramt hele verden, og rammer også den danske eksport, da udlandet i øjeblikket efterspørger færre varer. Alligevel står den danske eksport godt rustet i forhold til mange andre lande, da vi har en mindre konjunk­tur­føl­som eksport med fokus på vindmøller og medicin. Der er dog det men, for de danske virksomheder, der har et behov for et udenlandsk input i deres produktion. De må nu sande, at de inputs er blevet svære at få fat i, da mange andre lande også har lukket deres økonomier og produktion ned.

Vi har desværre ikke set det værste endnu. Danmark lukkede ned i midt marts, og siden da fulgte mange andre økonomier med. Jeg forventer derfor at vi vil se en større effekt som minimum over de kommende måneder.

Jeg forventer, at tilbageslaget til dansk økonomi vil være relativt kortvarigt, blandt andet fordi der ikke var opbygget nogle synderlige ubalancer i økonomien op til krisen. Vi kommer dog ikke uden om, at de udenlandske risici er steget på det sidste, da ver­den­s­ø­ko­no­mi­en har været hårdere ramt end man havde forventet. Det vil medføre, at eksporten ikke har de samme vækst­be­tin­gel­ser. Eksporten risikerer at stå i stampe imens de udenlandske økonomier kommer sig oven på stødet til økonomien. De ringere eks­port­ud­sig­ter vil også være med til at holde væksten herhjemme i kortere snor.

Relaterede artikler