Coronakrisen banker industrien næsten 3 år tilbage

Coronakrisen har givet solide og dybe ridser i lakken hos den danske industri. Krisen gør ondt, og så er det altså en ringe trøst, at andre landes industrier er endnu hårdere ramt. Vi har på tre måneder oplevet, at produktionen er banket tilbage på niveau med 2017, og vi må anerkende de mørke og tunge skyer, som har hængt over industrien for en periode. Men nu ser vi fremad, hvor udsigterne ser bedre ud, og vi tror på, at in­du­stri­pro­duk­tio­nen har bundet for nu.

Et lys i en ellers mørk tid er, at for­vent­nin­ger­ne til fremtiden i industrien er forbedret markant. Således er vilkårene blevet bedre i takt med genåbningen, og samtidig vurderer in­du­stri­virk­som­he­der­ne selv, at fremtiden er lysere end før. Ifølge det seneste konjunk­tur­ba­ro­me­ter steg industriens pro­duk­tions­for­vent­nin­ger i juni med det største i mere end 15 år, mens den aktuelle or­dre­be­hold­ning kun gik svagt frem.

Vi har i lang tid inden corona argumenteret for, at vi har en industri, som er mindre påvirket af økonomiske konjunkturer, da medicin udgør en relativt stor andel. Og netop det har industrien som helhed glæde af i øjeblikket. Trækker vi imidlertid medicin ud af den samlede in­du­stri­pro­duk­tion, så er industrien således gået endnu mere tilbage, hvor tilbageslaget lyder på 5,6% over de seneste tre måneder. Det er særligt elektronik, maskiner og møbler trækker ned i den danske in­du­stri­pro­duk­tion.

Vi skal tillade os at glæde os over, at me­di­ci­nal­sek­to­ren udgør en mærkbar del af den danske industri. Godt nok faldt produktionen i maj, men set over de tre første måneder af coronakrisen, så bidrager den faktisk positivt til industriens produktion. Man fristes til at sige, at medicin er gået fra at være industriens guldkalv til at være industriens beskytter, hvor den holder døren lukket overfor et endnu større tilbageslag i in­du­stri­pro­duk­tio­nen. Det er bestemt positivt, men det er også en sandhed med voldsomme modifikationer. Skal man tage de mere negative briller på, er det selvsagt blot et udtryk for, at den øvrige del af industrien er endnu mere påvirket end det, som de samlede tal indikerer. Trækker vi medicin ud af ligningen har industrien de seneste tre måneder oplevet det største dyk i mere end et årti.

Her til morgen er der kommet tilsvarende tal for Tyskland. Her er der tale om et massivt rebound i produktionen, som i maj steg med 7,8%. Med til historien hører dog, at det kommer på ryggen af massive fald i de foregående måneder. I marts faldt produktionen med næsten 9% og i april med 17,5%. Det er med andre ord fald, som har været langt større end det, som den danske industri har oplevet. Så mens man i Danmark har fået solide ridser i lakken, så har den tyske industri fået revet hele forskærmen op, og derfor kommer den markante fremgang i tysk industri på en ekstremt negativ baggrund.

Det kan blindt tolkes entydigt positivt, at vi er mindre hårdt ramte i Danmark. De ringere eks­port­ud­sig­ter har imidlertid et betydeligt ri­si­ko­po­ten­ti­a­le til at holde den danske genopretning i kort snor, og det er en af de største risici for dansk økonomi. Vi ser netop i dagens tal, at det også er eks­por­tom­sæt­nin­gen i industrien, som har været mest påvirket af coronakrisen. I perioden fra marts til maj har været 9,5% lavere end i de tre måneder inden krisen. Til sammenligning er den indenlandske omsætning ”blot” faldet med 4,0%.