Beskæftigelsen faldt med 25.000 i marts – banket et år tilbage på en måned og meget mere i vente

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen faldt med 24.957 personer i marts. Udover de løbende ledighedstal, så er det den første reelle be­skæf­ti­gel­ses­sta­ti­stik, som lander i forbindelse med coronakrisen, og tallene er lige så dystre, som vi havde forestillet os. Beskæftigelsen er på blot en måned banket præcist et helt år tilbage, og der er meget mere i vente over den kommende tid. Den samlede beskæftigelse lød i marts på 2.779.000 personer, efter den i februar slog rekord med 2.804.000.

De her be­skæf­ti­gel­ses­tal er så dystre, at det normalt ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på mange. Men de seneste måneder har nærmest virket hærdende, så vi har været rustede til, at dagens gysertal skulle lande. Samtidig skal vi derimod glæde os over, at beskæftigelsen fløj ekstremt højt inden krisen, hvor den slog rekord. Det giver økonomien som helhed mere at tære af til den krise, som vi højaktuelt står i.

Til sammenligning nåede det månedlige be­skæf­ti­gel­ses­fald kun en snært over 13.000 om måneden under finanskrisen, da det gik værst for sig. Dermed har coronakrisen ramt langt hårdere og hurtigere, end hvad vi tidligere har været vidne til.

Vi må samtidig minde os selv m, at vi langtfra har set bunden i be­skæf­ti­gel­ses­tal­le­ne i forbindelse med coronakrisen. Dagens tal er kort og godt misvisende i forhold til den egentlige situation, som er langt værre. Det skyldes især tre elementer. For det første så beregnes beskæftigelsen som et gennemsnit over hele måneden, og da coronakrisen først ramte midt i marts, undervurderer gennemsnittet det reelle be­skæf­ti­gel­ses­fald. For det andet har der været yderligere be­skæf­ti­gel­ses­fald siden udgangen af marts. Og for det tredje så er omkring 200.000 danskere aktuelt sendt hjem på løn­kom­pen­sa­tion. De er således fortsat i arbejde, men der er dybest set ikke beskæftigelse til dem.

Tager vi et spadestik dybere i dagens tal, så har be­skæf­ti­gel­ses­fal­det især været at finde indenfor for handel og transport, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur og fritid. Branchetallene skal man dog tage let på, eftersom det fulde be­skæf­ti­gel­ses­fald under coronakrisen endnu ikke er dækket i dagens tal.

Risikoen er, at be­skæf­ti­gel­ses­fal­det for alvor forplanter sig i en større del af økonomien, hvilket risikerer at forlænge krisens karakter. Selvom der bliver tegnet et dystert billede i dag, så er der flere elementer som argumenterer for en kort recession, om end den er dyb. Det høje be­skæf­ti­gel­ses­ud­gangs­punkt inden krisen bidrager sammen mod bundsolide offentlige finanser og ingen større ubalancer i økonomien til et styrket tro og håb på, at det bliver en kort recession. Det er dog fortsat naivt at udelukke en langvarig recession, selvom det ikke er hovedscenariet.