5 måneders uafbrudt beskæftigelsesstigning - men ny tid venter forude

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 1.575 personer i oktober.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Ledigheden steg i maj med 6.200 personer - banket 7 år tilbage

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at løn­mod­ta­ger­be­skæf­ti­gel­sen steg med 1.575 personer i oktober. Det betyder, at beskæftigelsen nu er steget uafbrudt fra og med juni, hvor den nu er gået frem med mere end 51.000 personer. Oktober bød dog på den svageste fremgang i løbet af de fem måneder.

Den uafbrudte stigning beskæftigelsen kommer ovenpå tre måneders dyk i begyndelsen af coronakrisen, hvor den dykkede med knap 78.000. Der er således fortsat næsten 27.000 personer færre i beskæftigelse i Danmark sammenlignet med februar, hvor beskæftigelsen slog rekord. Med de seneste tal lyder løn­mod­ta­ger­be­skæf­ti­gel­sen på 2.773.061 lønmodtagere.

Tre måneders be­skæf­ti­gel­ses­dyk er overtaget af fem måneders stærk be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang, men det kan nu overtages af en ny tilbagegang. Dagens be­skæf­ti­gel­ses­tal er i sin helhed allerede forældede, da de alene dækker til oktober og med den rivende fart i smitte og restriktioner, kan det virke som en menneskealder siden. Der venter en ny tid forude, og vi forventer, at beskæftigelsen igen vil pege ned for en stund. Det kommer dog på ingen måde til­nær­mel­ses­vist til at måle sig med forårets dunder af et slag, men den nuværende situation gør ondt på økonomien, og det vil koste arbejdspladser, særligt hvis det trækker ud.

Beskæftigelsen er stadig et godt stykke under rekordernes tid fra inden krisen, og vi kommer ikke tilbage foreløbig. Vi forventer, at beskæftigelsen først er tilbage på fuld højde med niveauet fra før krisen, når vi står i 2022. I øjeblikket bevæger ar­bejds­mar­ke­det sig sidelæns, hvor mere friske tal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et viser, at ledigheden har ligget stort set flad siden september og frem til i sidste uge. Med den seneste udvikling forventer vi, at ledigheden vil stige, og beskæftigelsen falde over den nærmeste fremtid. Et positivt element, som er værd at fremhæve er imidlertid, at antallet af jobopslag foreløbig er fortsat med at ligge tårnhøjt. Siden i sommer har nye opslag ligget markant højere end i de foregående år.

Vi tror fortsat på et ganske stærkt 2021, hvor beskæftigelsen vil stige. Det er dog brandærgerligt, at vi starter året ud med at være slået tilbage og ude af balance. Døren til videre fremgang i økonomien er på det korte sigt, at smitten slås ned og deraf re­strik­tio­ner­ne løftes. På det mellemlange sigt er det helt afgørende for vores prognose, at vac­ci­neud­rul­nin­gen fortsætter som planlagt og ikke afspores. Selvsamme elementer med manglende til­ba­ge­træk­ken­de smitte indenfor årets første måneder og udfordringer med bred vac­ci­neud­rul­ning er omvendt også store risici for økonomien. Det vil byde på et nyt stort slag til økonomien.

Der har under krisen været massiv forskel mellem brancherne. Tendensen er, at dem som tabte flest arbejdspladser i begyndelsen af krisen, også er dem, som har etableret flest i løbet af de seneste fem måneders fremgang. Man kan ligefrem til tale om en yo’yo-bevægelse indenfor visse brancher i løbet af coronakrisen, et det skaber selvsagt en enorm usikkerhed for de mest udsatte brancher. De største dyk og efterfølgende fremgange er indenfor Kultur og fritid samt Handel og Transport, hvor vi blandt andet finder hotel- og re­stau­ra­tions­bran­chen. Det er også i de brancher, som vi forventer at se de største tilbagegange i forbindelse med den seneste smitte og delvise nedlukning.

Relaterede artikler